GLAMSBJERG
en rigtig
EFTERSKOLE
Fritid

Fra pejsestuen. Foto: Joachim Ladefoged
Ind imellem kan det godt føles som om du ikke har meget fritid, for en efterskoledag er kendetegnet ved, at undervisning, fritid og fællesskab smelter sammen i ét. Det er en ny dagsrytme, du skal vænne dig til, men det går som regel hurtigt.
Når du har mellemtimer på skemaet, når der er pauser og om aftenen efter spisetid, har du fritid eller tid til andre aktiviteter.
Du kan bruge skolens idrætsfaciliteter og værksteder, og du kan hygge dig med de andre i de forskellige opholdsrum på skolen. Ofte sætter lærerne eller eleverne aktiviteter i gang om aftenen, og cirka en gang om ugen er der et fællesarrangement.
Vil du se billeder fra onsdagsholdets talentsjov, så klik her.
Derudover har du også mulighed for at benytte dig af byens faciliteter, for eksempel biograf, svømmehal og multibane, og om sommeren også friluftsbadet.