Godt samarbejde mellem efterskolen og friskolens 9. klasse
Den 13. oktober løb Geo’s Garage af stabelen for første gang i skoleåret 2011/2012.
Geo’s Garage er et arrangement for efterskolen og friskolens overbygning, hvor de praktisk-musiske fag kan vise, hvad de arbejder med.
Valgholdet i madlavning havde bagt pizzasnegle til pausen, men ellers var det i høj grad musikken, der var i fokus denne aften.
Efterskolens musiklinje er i år udvidet med tre friskoleelever fra 9. klasse, så musiklinjen stillede med to bands og spillede bl.a. Santana, Ozzy Osborne og Blur.
Dertil kom overbygningens musikvalghold med ”Halleluja”, Xiames musikhold fra Culturarte, Nikolaj med ”House of Rising Sun” og Frederik med beatles-nummeret ”Jealous Guy”.
Aftenen sluttede af med Halsbrand, der spillede tre af deres nye numre. Halsbrand består af tre gamle friskoleelever og har næsten status som husorkester.