GLAMSBJERG en rigtig EFTERSKOLE

Holdninger

Fællesskab
Trivsel
Du køber hele pakken
Livsstil
Samværsregler
Lektier

Tilbage til "Om skolen"
Holdninger Vi er ingen fabrik

Eftermiddagshygge. Foto: Joachim Ladefoged

En skole er ikke en fabrik, og elever er ikke produkter, der kan vejes og måles og puttes i kasser.

Derfor er vi meget bevidste om hvilke valg, vi foretager, når vi laver vores skoletilbud.

Vi vil gerne være sammen med de unge, sætte aktiviteter i gang, hjælpe med lektierne, have tid til en god snak eller en omgang Trivial Pursuit og måske tilbyde en skulder at læne sig op ad eller græde ud ved, hvis der er behov for det.

Vi har klare holdninger til hvordan vi omgås hinanden. Det kan du læse mere om ved at klikke på spotfelterne til højre.

Vi har valgt, at der skal gå 98 elever i efterskolen, fordi det er en rigtig god størrelse til et efterskolehold. Det er tilpas mange til, at det giver dynamik og forskellighed, men det er ikke flere, end at vi alle sammen kan lære hinanden at kende, og ingen bliver glemt.

Vi har valgt, at der er 3 lærere på arbejde hver aften, for lærerne på Glamsbjerg Efterskole vil mere end at undervise og føre tilsyn med eleverne.