Gamle elever

Glamsbjerg fællesskabsbillede

Hej alle gamle elever!

Er I klar til en tur down memory lane? Så kan I dels tilmelde jer Gl. Elevdag nederst på siden, dels tjekke nyheder fra jeres egen årgang her.

I er også meget velkomne til at sende os en hilsen, for vi synes, det er dejligt at følge med i, hvordan det går med vores gamle elever. Skriv fx hvad I laver nu eller skriv om jeres tid på GFE, om I stadig har kontakt med nogle af venner herfra, hvad I har fået med herfra eller om der er oplevelser, der har en særlig plads i jeres hjerte eller hukommelse. Skriv gerne på kontor@gfeskole.dk

Vi håber at se jer til Gl. Elevdag, som er første lørdag i oktober.

Programmet kommer her:

11.00: Ankomst og uorganiseret gensynsglæde i Kernehuset på GFE

12.00: Velkomst og frokost i spisesalen.

13.00: Mulighed for at gense elevhuse og undervisningslokaler, samt hygge i Kernehuset. 13.00-15.00: Evt. sangtime, fodboldkamp eller … (de præcise tidspunkter kan ses på dagen)

14.00: Elevhuse og lokaler lukkes.
14.00: Kaffebord i spisesalen.

15.00: Tak for denne gang :-)

Prisen for at deltage i arrangementet inkl. kaffebord og frokost, er det helt usandsynligt lave beløb 60 kroner, der betales på skolens kontor på Gl. Elevdag. Ved deltagelse i frokost kl. 12.00 vises spisebillet, som udleveres på kontoret ved betaling.

Når du tilmelder dig, skal du huske at oplyse:

  • om du kun kommer til kaffe eller om du også køber frokost.
  • om du er gl. friskoleelev eller gl. efterskoleelev.
  • om du er hhv. 10, 20, 25, 30 eller 40 års jubilar.

Husk også at oplyse årgang, når du tilmelder dig.

Vedrørende næste elevdag som er lørdag 5. oktober 2024.

10 års jubilarerne er årgang 2012 – 2013
20 års jubilarerne er årgang 2002 – 2003
25 års jubilarerne er årgang 1997 – 1998
30 års jubilarerne er årgang 1992 – 1993

Vi glæder os til at se dig!

Tilmelding til Gl. Elevdag

Bliv elev

Er du klar til et skoleår med fokus på udvikling, fællesskab og trivsel, er det nu, du skal melde dig ind på GFE.

Bliv elev

På tur i skoven