Det officielle

Værdigrundlag

Fokus på den enkelte og fællesskabet

Følgende nøgleord beskriver i kort form værdier på Glamsbjerg Efterskole:

  • Plads til forskellighed
  • Positive oplevelser
  • Selvværd
  • Udfordringer
  • Fællesskab
  • Medansvar

Vi synes, det er vigtigt, du møder mange forskellige mennesker her på skolen. Når du lærer dem at kende, vil du sikkert opdage, at netop denne forskellighed er en styrke.

Vi vil gerne give dig udfordringer i trygge rammer og positive oplevelser af dine egne evner og kræfter. Det giver selvværd at sætte sine evner og kræfter på prøve.

Vi har fokus på det enkelte menneske og på fællesskabet. Et godt fællesskab kræver tolerance og medansvar for, at alle trives og har det godt. Det er et fælles ansvar for både elever og personale på skolen, og derfor er det vigtigt for os, at vi taler ordentligt til hinanden, at vi respekterer hinanden og har en rar måde at omgås hinanden på.

Fra dem, der besøger os, hører vi, at der er en dejlig stemning på skolen, at det er et sted, der er et rart sted at være, og hvor man føler sig velkommen. Forhåbentlig gælder det også dig!


Holdninger og menneskesyn

Glamsbjerg Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig/koldske tanker om menneskelivet og skolelivet som udgangspunkt for efterskolens værdigrundlag:

  • Vores grundholdning er, at mennesker er forskellige, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke.
  • Vi mener, at mennesker har brug for positive oplevelser af egne kræfter og evner. Vi ønsker derfor at stimulere de unge menneskers selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer så vel fagligt som menneskeligt, ligesom vi ønsker at udvikle det hele menneske.
  • Efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, der skal opleve et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden.

Realkompetencer

I efterskolen finder læring sted i mange forskellige sammenhænge. Du lærer naturligvis i undervisningen, når du har dine fag på skemaet, men du lærer også, når du er med til at planlægge indkøbet til huseftermiddag, og når du er med til at diskutere ansvarsfordelingen af de forskellige opgaver i elevhuset. Du lærer måske at stå på en scene og underholdet et par hundrede mennesker, du lærer forhåbentligt at løse konflikter, og du lærer at vaske gulv, bare for at nævne nogle eksempler.

Realkompetencer betyder kort fortalt: En persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Dét du kan.

Vi arbejder med realkompetencer inden for tre hovedområder:

  • Faglige kompetencer
  • Personlige kompetencer
  • Sociale kompetencer

I løbet af skoleåret har din huslærer nogle samtaler med dig, hvor I drøfter dine mål inden for de nævnte områder: Hvad er dine svage og stærke sider, og hvad vil du gerne blive bedre til? Det skrives ind i din udviklingsplan, så vi kan være med til at støtte dig i dit efterskoleprojekt.

Dine faglærere skriver desuden fagudtalelser ind i udviklingsplanen, samt karakterer 2-3 gange årligt, og på den måde har du, dine forældre og lærerne en god mulighed for at følge din udvikling igennem skoleåret.

I efteråret inviteres du og dine forældre til en skolehjemsamtale med din huslærer, hvor der også er fokus på faglige, personlige og sociale kompetencer.

Indholdsplan

Alle efterskoler skal hvert år udarbejde en indholdsplan og en årsplan.

I indholdsplanen kan du læse om skolens samlede virksomhed. Der er beskrivelser af de fysiske rammer, af skemaet og dagsrytmen. Der er indholdsplaner og formålsbeskrivelser for de enkelte fag, for emneuger, lejrskoler, huslærerfunktion og meget mere. Det meste kan du læse om andre steder på hjemmesiden, men i indholdsplanen finder du den grundige, officielle beskrivelse.

I årsplanen skal vi offentliggøre, hvordan vores skoleår er sammensat rent tidsmæssigt. Vi skal vise, hvor de 42 skoleuger ligger på kalenderen, og hvornår der er ferier.

Download: Efterskolens indholdsplan 2017/2018

Årsplan

Årsplan 2017/2018 kan downloades her.

Afsluttende prøver

Går du i 9. klasse på Glamsbjerg Efterskole, afslutter du skoleåret med de samme prøver som man aflægger i Folkeskolen efter 9. klasse, både de obligatoriske og udtræksfagene (FP9).

Efter 10. klasse kan du aflægge prøver i dansk, engelsk, tysk eller fransk, matematik og fysik (FP10).

Ministerielle links

Her kan du finde Undervisningsministeriets lovbefalede statistik om Glamsbjerg Efterskole.

Indhold:

Lektiepolitik

Graden af lektier varierer fra fag til fag, og mængden af lektier hører ind under den enkelte lærers metodefrihed.

Vi arbejder i timerne. Det er i undervisningstiden, vi lægger kerneydelsen. Vi vil gerne lære eleverne, at det er her, man koncentrerer sig og får noget fra hånden. Er der en del af dagens arbejde, der ikke blev nået i undervisningen, er det ofte hjemmearbejde.

Der kan være flere former for lektier:

  • Færdiggørelse af arbejde fra undervisningen (det der ikke blev nået)
  • Forberedende lektielæsning (lektier som næste undervisningslektion er baseret på)
  • Træning af færdigheder (tabeller, grammatik …)
  • Større opgaver, som tager for megen undervisningstid, hvis de udelukkende skal laves i timerne (stil, romanlæsning, ”blækregning”, fysikrapport …)

Afleveringsdato:

Hvis den enkelte elev en gang imellem har problemer med afleveringsfristen, kan der som regel aftales en anden dato med læreren. Eleverne skal forstå, at det er bedre, at de laver individuelle aftaler, i stedet for at lade være med at lave lektier.

Ansvar:

  • Det er elevens ansvar at få lavet lektier, ligesom det er elevens ansvar at opdatere sig på den undervisning, der har fundet sted, hvis eleven har været fraværende.
  • Det er lærerens ansvar at tilse om eleven har fået lavet den del af lektierne, der indbefatter afleveringsopgaver og andre større opgaver.
  • Det er ligeledes lærerens ansvar at have indblik i om eleven samlet set får lavet sine lektier.
  • Det er lærerens ansvar at orientere hjemmet, hvis eleven ikke laver sine lektier.

Er der generelt problemer med elevens lektier i et eller flere fag, er det vigtigt, at der er en dialog mellem lærer, elev og gerne forældre, hvor det drøftes hvordan problemet kan løses:

  • Har eleven mulighed for at tilmelde sig lektiecafé onsdag i en af valgblokkene?
  • Skal stilletimen tilbringes på lærerværelset én eller flere aftener?
  • Skal der bruges mobiltelefon som påmindelse eller lektiebog …?

Skolen tilbyder rammerne (og hjælpen) for lektielæsning, men det er elevens opgave at udfylde rammerne.

Selvevaluering

Hvert andet skoleår evaluerer skolen et område af sin virksomhed et i lyset af værdigrundlaget.

Evalueringen kan foregå på mange forskellige måder og har bl.a. til formål, at skolen hele tiden udvikler sig og forbedrer sin praksis.

For forældre og elever er det nok mest interessant at kaste et blik på de selvevalueringer, hvor vi har haft forældre og/eller elever med i evalueringen.

Det drejer sig om Regler og normer fra 2007/2008, som også indeholder en brugerundersøgelse, der omhandler skolevalg og elevernes kompetencer.

Eleverne har desuden bidraget til evaluering af Linjer og valgfag fra 2009/2010 og til evaluering af huslærerfunktionen 2010/2011.

Alle selvevalueringer kan downloades nedenfor:

UMV

Link til undervisningsmiljøvurdering hentes her » 

Bestyrelse og vedtægter

Bestyrelsen er fælles for friskolen og efterskolen og vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen består af forældre og medlemmer af skolekredsen, og dens arbejdsopgaver og ansvarsområder er beskrevet i skolens vedtægter, som kan downloades her: Vedtægter

Bestyrelsen holder møde en gang om måneden, og ud over bestyrelsesmedlemmerne deltager forstander og viceforstander og lærerrådsformand.

Bestyrelsen kan bl.a. kontaktes via skolens intranet, og derudover kan du se de enkelt bestyrelsesmedlemmers kontaktoplysninger her »

 

Eksternt tilsyn

Tilsynserklæring

Det er egentlig kun vores friskoleafdeling, der har eksternt tilsyn, men af hensyn til lovgivningen om, hvad der skal offentliggøres på skolernes hjemmesider, har vi valgt at tage den med her.

Her kan du downloade tilsynserklæringen for 2013/2014.

Personalepolitik

I personalepolitikken kan du læse om mange ting, der beskriver skolen som arbejdsplads for de ansatte.

Personalepolitikken indeholder emner som:

  • Målsætning
  • Efter- og videreuddannelse
  • Ledelse og organisation
  • Information og kommunikation
  • Arbejdsliv – privatliv
  • Miljø og sundhed

Personalepolitikken skal være offentliggjort på hjemmesiden, selvom den måske ikke umiddelbart har nye elevers interesse.

Personalepolitikken kan downloades her.

MIO

– Medarbejderindflydelsesorgan

MIO består af repræsentanter fra de forskellige personalegrupper på skolen, en elevrepræsentant fra efterskolen og én fra friskolen.

Formålet med oprettelse af MIO er at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og det bedst mulige miljø på skolen.

Vi holder MIO-møder fire gange årligt, og her deltager forstander, viceforstander, lærerrådsformand, tillidsrepræsentant fra henholdsvis efterskolen og friskolen, sikkerhedsrepræsentant, bestyrelsesrepræsentant, køkkenleder, pedel, repræsentant fra kontoret, repræsentant fra skolefritidsordningen, samt elevrådsrepræsentant fra henholdsvis efterskolen og friskolen.

Faste punkter på dagsordenen er bl.a. økonomi, personalepolitik, kommunikation og arbejdsmiljø.

Ved hvert møde er der en runde, hvor medarbejder- og elevrepræsentanter fortæller nyt fra deres område, og MIO er således med til at skabe et godt samarbejde mellem de forskellige afdelinger på skolen.

Du kan downloade MIOs forretningsorden her.

Ud over MIO-møderne er der fire årlige medarbejderrådsmøder, hvortil alle skolens medarbejdere er inviteret.

Sundhedspolitik

Mad og bevægelse:
Glamsbjerg Fri- og Efterskoles overordnede kost- og bevægelsespolitik skal sikre, at børnene og de unge mennesker i skoletiden får tilbudt en ernæringsrigtig kost samt muligheder for at opnå og dyrke gode bevægelsesvaner.

Skolen tilstræber desuden, at eleverne gennem skoleforløbet får viden om sund kost, sunde motionsvaner samt om risikoen ved overvægt, rygning og overdreven brug af alkohol.

Sunde kost- og bevægelsesvaner grundlægges i barndommen. Disse vaner har betydning for hvordan børnene trives fysisk, psykisk og socialt. Hvis børn tidligt får indarbejdet sunde kost- og bevægelsesvaner, vil det også få betydning for deres sundhed resten af livet og dermed bidrage til forebyggelse af sygdomme.

Energi er nødvendig for at børn og unge kan være vågne, lege, lære og udvikle sig. Ellers fokuserer hjernen på næring i stedet for læring.

Bevægelse giver energi og overskud. Træning og udvikling af motoriske færdigheder har betydning for barnets og den unges selvværd, status, popularitet, sociale udvikling og indlæring.

Børn og unges sundhed og velfærd er først og fremmest et forældreansvar – men skolen har et medansvar, især da børnene tilbringer mange af dagens timer i skole og SFO.

Kostpolitik:
Maden skal være sund, varieret og se indbydende ud, så børnene og de unge får lyst til at spise den. Det er vigtigt at maden i café, SFO, madkundskab og efterskole er ernæringsmæssig korrekt sammensat efter sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende anbefalinger.

Maden skal indtages i en god atmosfære, og der bør være tid til sunde mellemmåltider formiddag og eftermiddag.

Råvarerne skal være så rene og gode som muligt og gerne svare til årstiden.

Der skal være mulighed for, at eleverne kan få adgang til mælk hver dag. Derudover slukkes tørsten bedst med vand. Frisk og rent vand skal være lettilgængeligt.

Forældrene har ansvaret for børnenes morgenmad og madpakker.

Regler for mad og drikke til særlige lejligheder, fx fødselsdage og fester udarbejdes i samarbejde med SFO, klasselærere og forældre.

Bevægelsespolitik:
Vi anbefaler i tråd med Sundhedsstyrelsen at børn og unge er aktive mindst en time om dagen. Motionen kan godt stykkes sammen af flere korte perioder (mindst 10 min.) og må meget gerne være ude i den friske luft. Mindst tre gange om ugen bør pulsen komme op.

Motion af forskellig sværhedsgrad er afgørende for:

  • Normal udvikling af motoriske færdigheder og muskelstyrke
  • Opbygningen af knogler, sener og ledbånd, mens barnet vokser
  • Forebyggelse af overvægt, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.
  • Udvikling af gode motionsvaner resten af livet

De fleste børn og unge er fysisk aktive i skole/SFO og fritid – de kan faktisk slet ikke lade være, hvis rammerne er til stede for fysisk aktivitet.

Det er Glamsbjerg Fri- og Efterskoles mål løbende at forbedre både de indendørs og udendørs arealer, så de i videst mulig udstrækning indbyder til fysiske aktiviteter af forskellig art. Der skal ligeledes være mulighed for stimulation af sanser og finmotorik.

Undervisningen i idræt tilrettelægges på en måde, så alle børn/unge har mulighed for at deltage med størst muligt udbytte, her tænkes specielt på overvægtige og børn/unge med handicap eller lettere skader.

Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 16. november 2015.

Sikkerhed på skolen

Førstehjælp:
Alle skolens medarbejdere har fået et kursus i livreddende førstehjælp, som bliver repeteret en gang om året.

Hjertestarter:
Skolen er desuden en del af hjertestarternetværket.

På vandet:
Vi bruger kano og kajakker nogle få gange om året, fx ved skolestarts- og skoleafslutningsaktiviteter, og kun i perioden maj til oktober. Der sejles kun i kystnære områder, og svømmeveste/redningsveste er naturligvis obligatoriske.

Læs sikkerhedsinstrukserne her.

Bombetrusler:
Skulle skolen modtage en bombetrussel, har vi en aftale med Glamsdalens Idrætsefterskole om, at de kan tage imod vores elever.

Elitesmiley

Fødevarestyrelsen kommer af og til på kontrolbesøg. Efter fire kontrolbesøg med glade smiley’er og ingen anmærkninger i kontrolrapporterne i de sidste 12 måneder får man en elite-smiley.

Vi er forpligtet til at offentliggøre kontrolrapporterne på hjemmesiden, derfor er der link til Fødevarestyrelsens hjemmeside her. 

Rygepolitik

Der er rygeforbud på Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Det betyder, at du skal være røgfri. Det er ikke tilladt at ryge på skolen eller i skoletiden, hvilket er 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen.

Hvis du er ryger eller ”skabsryger”, er det en god idé at holde op med at ryge i god tid inden skoleåret starter. Du kan ikke smugryge, mens du går på skolen, og det er heller ikke i orden at smugryge uden for skolens grund, for det generer skolens naboer.

Vi har valgt, at vi ikke vil bruge en masse af vores ressourcer på smugrygere, og det er vigtigt for os, at forældre kan være trygge ved, at deres børn ikke begynder at ryge pga. smugrygere på skolen. Derfor er vi ret skrappe, hvis vi opdager det. Læs evt. mere under skolens samværsregler.

Skolens medarbejdere, forældre og gæster må heller ikke ryge på skolen eller sammen med eleverne. De må gå en tur, hvis trangen melder sig.