Efterskolernes Dag og Aften

Vi holder Efterskolernes Dag sidste søndag i september kl. 13-17 og Efterskolernes Aften den anden onsdag i januar kl. 18-21 ligesom landets øvrige efterskolerne.

Du og din familie får en rundvisning af et par elever, og herefter er der mulighed for at snakke med en af skolens lærere i spisesalen, hvor I samtidig kan smage på alle de lækkerier, kokkelinjen har kreeret til dagen.

Op til Efterskolernes Dag har vores elever haft linjeuge, så de er klar til at vise, hvad de kan på de forskellige linjer.

Til Efterskolernes Aften er temaet Nytårskur. Her trækker mange af eleverne i gallatøjet, for vi har lige haft gallaweekend, og kokkelinjen anretter endnu en gang en lækker buffet til vores gæster.

Foretrækker du og din familie at besøge på et andet tidspunkt, kan det sagtens lade sig gøre. I skal blot booke et besøg »