Musik

Er du glad for musik og sammenspil, kan Glamsbjerg Efterskole være et godt sted for dig. Vi har en del musikalske elever, men ikke en egentlig musiklinje, for mange af de musikglade elever har ofte lyst til at prøve kræfter med vores andre linjer.

Derfor har vi fundet ud af, at den bedste måde at dyrke musikken og musikkulturen, er at have en række af valgfag med musik som omdrejningspunkt. Og vi er indstillet på at opnormere fagrækken, hvis der skulle være mange interesserede elever.

Vi tilbyder instrumentalundervisning guitar, ukulele, bas og klaver, og vi har valgfagshold med sammenspil. Har du mere specielle ønsker, er du velkommen til at kontakte os.

Vi har en musik-kultur, hvor vi bruger musik og sang, så ofte vi kan komme til det og sammensætter ofte forskellige bands til forskellige lejligheder. Sammen med vores friskoles overbygning afholder vi fx caféaftener, hvor elever fra efterskolen og friskolen optræder for hinanden.

Vi har desuden et godt og veludstyret musiklokale, samt en foredragssal med flygel og andre instrumenter, og begge lokaler må eleverne selvfølgelig også bruge i deres fritid.

Du kan se vores musik-valgfag her »