Afsked med Rikke

Rikke har fået nyt job. Det er både hun og skolen kede af, men Rikke kunne ikke få familieliv og efterskoleliv til at hænge sammen, så mon ikke hun også bliver glad for det nye, når først hun kommer i gang med det. Og selv om det var lidt modvilligt, at vi skulle tage afsked med Rikke, skulle hun i hvert fald have et ordentligt farvel, men hvordan gør man lige det under en Corona-nedlukning?

Jo, man beder Rikke om et møde via Teams i forlængelse af det virtuelle efterskolelærermøde, mens Line deltager i efterskolelærermøde i bilen i Rikkes nærområde. Så laver man en laaaang overgang fra det ene møde til det andet, så Line kan nå hen og ringe på hos Rikke, aflevere gave og bobler og deltage i fejringen.

Henrik holder tale og kollegaerne præsenterer deres forskellige bidrag til en hjælpekuffert til Rikkes nye job. Her er blandt andet hæklede “Det bliver godt igen-regnbuer”, vittigheder, Rorschach-/Rikschach-tavler, psykolog-spørgsmål og meget andet godt. Til slut afsynges en sang, skrevet specielt til Rikke, og det er vist ikke forkert at sige, at teksten er betydeligt bedre end lyden var.

Tusind tak til Rikke for tiden sammen, og alt godt fremover.

Afskedssang til Rikke F
Melodi: ”Livstræet”

Der er jo unge med problemer
Lænket fast til dit og dat
De har alle mulig’ temaer
Og vi fatter ikke hat

Så vi sendte dem vid’re til Rikke
Vi håbed’, at Rikke havd’ tid
Vi sagde: ”Så skriv dog til Rikke”
Vi tænkte: Begrav nu den strid!

Der var jo Karen og Bolette
De ville ikke spise mad
Og der var Bo og hende Jette
De var aldrig rigtig glad’

Så vi sendte dem vid’re til Rikke
Vi håbed’, at Rikke havd’ tid
Vi sagde: ”Så skriv dog til Rikke”
Vi tænkte: Begrav nu den strid!

Og der var Peter og Katrine
De blev aldrig rigtig hørt
Der var Anna og Pauline
Deres liv var bare så skørt

Så vi sendte dem vid’re til Rikke
Vi håbed’, at Rikke havd’ tid
Vi sagde: ”Så skriv dog til Rikke”
Vi tænkte: Begrav nu den strid!

Men nu rejser Rikke fra os
Hun har fået et nyt job
Hvorfor gør hun dette mod os?
Kan hun virk’lig bare stop’?

Hvad gør vi nu med vores elever?
Hvor skal vi egentlig sende dem hen?
Hvad skal vi sige, og hvad skal vi tænke?
Vi kan måske bar’ send’ dem hjem!