Algoritmer, LEGO Mindstorm og programmering!

Medierne svømmer i øjeblikket over med artikler og indslag om programmering, teknologi og videnskab i skolen. Det er alt sammen mægtigt spændende, men hvordan er det nu, at de unge poder egentlig kan bruge det? Hvornår får de brug for det? Jeg har besøgt Glamsbjerg Efterskole for at høre om deres Tek-undervisning. Et besøg, der førte mig gennem Lego Mindstorm, 3D print, Arduino, solgrill i Indien og en nonprofitorganisation støttet af Obama.

I teknologilokalet sidder en masse drenge og to piger. De bygger og programmerer med Lego Mindstorm. Efterskoleeleverne her er tilmeldt TekLinjen, og denne uge er linjeuge, så de fordyber sig og laver store projekter. Skemaet er ryddet for alle andre fag og aktiviteter, så der er masser af tid og ressourcer.

Olav Vestergaard står for undervisningen, og hans indhold har rødder til både Indien og hans kone. Olavs kone er nemlig uddannet design- og civilingeniør, og hun har fordybet sig i at omdanne blødt plastik til hård plastik, så man kan komme forureningen til livs. Det hårde plastik kan så bruges som mursten og byggemateriale i de fattige lande, der især har problemer med plastikforurening. Til det formål har Olav og hans kone været i Indien og bygge en grill, hvor varmekilden er solen, som reflekteres i et spejl, og så kan man grille pølser og alt muligt andet. Solen flytter sig, så det skal spejlet også, og dertil skal udvikles en prototype på en solfanger, og det sidder eleverne på Glamsbjerg Efterskole og arbejder med. Tættere på virkeligheden kommer det næsten ikke. De programmerer sensoren til at dreje rundt og justere retning, så solen hele tiden rammer spejlet i grillen.
TekLinjen kører på 3. år, og 4 lærere arbejder begejstret med både linjedelen og TEK som valgfag for friskolens overbygning.

På gulvet sidder Arthur og Marc med deres robot. De har fuldt anvisningen til programmering, og derefter har de selv videreudviklet og forbedret den. De arbejder med systemet Lego Mindstorm. Overfor dem sidder Magnus. Han arbejder med Arduino, som også er programmering. Det styrer og laver robotter. Man kan sige, at det er en hjerne, man tilslutter sensorer, så man fx kan styre automatisk lys, robotstøvsugere og tidsindstillinger på sin ovn. I industri- og erhvervslivet bruger man et tilsvarende system, så når eleverne får kendskab til Arduino, så er de allerede klædt på til at arbejde med det senere i livet.

Katja fortæller mig, at hun går på TekLinjen for at lære noget om et område, som er nyt for hende. Hun tænker, at teknologi bliver vigtigere og vigtigere at kunne.

Hvert år deltager hele skolen i ”Hour of Code”. Det er en stor international dag, som en nonprofitorganisation står bag. Den blev i sin tid støttet af Obama og diverse kendisser, og i bund og grund går dagen ud på, at så mange børn som muligt skal lære at programmere. Da lærer Peter Sippel fik indført ”Hour of Code” for ni år siden, var det ment som en icebreaker for at skabe opmærksomhed om teknologi. Så kunne eleverne afprøve det i skolen, og hvis de havde lyst, kunne de arbejde videre i deres fritid. Siden da er begivenheden blevet en fast årlig tradition, og motiverne bag er nu, at skolen deltager i et verdensomspændende internationalt initiativ, der kan fremme børns muligheder for kodning.

Peter Sippel mener, at kodning er vigtig for vores demokrati, da diverse algoritmer gør, at man på nettet kun bliver præsenteret for sine egne interesseområder og derved ikke får udvidet sin horisont. Det overlader en kolossal magt til de store koncernvirksomheder, der dermed kan påvirke børn og unge i den retning, de ønsker. Fx mener mange, at udfaldet af det amerikanske valg blev påvirket af Facebook og deres annoncer. Så for ikke at overlade alt magt til nettet, så skal børnene kende til principperne og tankegangen bag kodning og programmering, så de kan have indflydelse på deres egen online verden.

Den såkaldte nørdekultur (som på Glamsbjerg Fri- og Efterskole er et positivt begreb), var og er til dels stadig en mandsdomineret verden. Det er ”Hour of Code” også med til at nedbryde. Dagen skaber ligestilling, mener Peter Sippel. Store og små og piger og drenge programmerer i fællesskab.
Dybest set er programmering et komplekst problem, som man nedbryder til enkeltdele, der er nemme at løse i små bidder, og dermed kan man løse hele opgaven, siger Peter Sippel afslutningsvist.

Glamsbjerg Fri-og Efterskole arbejder primært med Arduino, 3D print og Lego Mindstorm i forbindelse med teknologi, og her begynder Tek-undervisningen helt ned til 2.klasse.

Katja Eva Klitgaard