Annes jubilæum

Ved starten af skoleåret havde Anne Poulsen 25 år jubilæum. Hun blev fejret af ledelse og kollegaer ved en gang brunch på skolen. Her kommer én af flere taler til Anne:

Kære Anne

Vi to har en lang historie sammen, og da jeg tænkte efter, kom jeg i tanke om, at vi faktisk mødte hinanden, inden jeg startede på GFE. Vi fulgtes nemlig ad på et æskekursus sammen med Inge-Lise.

Men ellers begyndte vores historie sammen, da jeg startede på skolen. Den udviklede sig omkring Legoklodser og Action-mænd, og inden vi så os om, stod vi som lalleglade, storsmilende mødre til musikcafé og Geos Garage og rockede til et punkband, der hed Halsbrand, og vi var helt sikkert nogen af dem, der klappede højest. Det var den gang Emil hed Rap, og der blev skrevet punk-tekster om Benjamins farmor; kan du huske det?

Men, Anne, det er ikke kun via vores drenge, at vi har en lang historie. Vi har det jo også arbejdsmæssigt, og vi har især haft fælles interesser som engelsklærere. Vi har en gang lavet en fælles emneuge for hele friskolen og efterskolen med titlen The English House, hvor vi optrådte som stewardesser til morgensang sammen med Stenia og Lone Billeskov. Og vi har lavet kompendier og undervisningsforløb i engelsk om nordamerikanske indianere og om vores fælles hjertebarn, Sydafrika. Vi havde nogle fantastiske oplevelser med besøg fra Sydafrika, og du gik selvfølgelig all in og måtte også til Sydafrika på genbesøg.

Anne, det fine ved vores lange historie, er, at selv om vi ikke altid har været lige tæt, har vi altid rummet hinanden og været nærværende, når vi har snakket.

Men det er et problem, at vi aldrig har tid nok, når vi snakker, for så skal du til undervisning, eller jeg skal til møde, eller der kommer en elev, der skal have plaster på …

En gang sagde du til mig: ”Jeg er jo en primadonna”, men så blev vi sikkert afbrudt og fik aldrig snakket mere om det.
Så gik der en rum tid, og der skulle være foredrag på skolen med Helle Hein. En times tid før foredraget ringede du til mig. Egentlig vidste du ikke helt, hvorfor du ringede, men du ærgrede dig over, at du ikke kunne komme til foredraget og bad mig slå ørerne ud, så jeg kunne fortælle dig om det.

Det har vi aldrig fået gjort, men det kan jeg så råde bod på nu, ved at fortælle dig, at du ér en primadonna! Og det er du i ordets fineste betydning.

Helle Hein er optaget af motivation, og hun har inddelt folk i 4 arketyper ud fra, hvad der motiverer dem. Den ene arketype er primadonnaen.

Ordet Primadonna har ofte nogle negative bibetydninger á la barnlig, hysterisk, selvoptaget, ledelses-resistent og jeg-vil-have-min-vilje-agtig; det er bl.a. sådan noget, man mener med udtrykket primadonnanykker. Men så er det jo fordi man ikke ser primadonnaen ordentligt.
En primadonna er ikke på arbejde, men på mission. En primadonna er ude i en højere sags tjeneste og sætter en høj standard for det, hun brænder for, fordi hun gerne vil gøre en forskel. Hun er ikke optaget af egen personlig vinding, men af sagen, og her går hun all in. Primadonnaen er drevet af stærke værdier og et stort engagement, og bliver rammerne for snærende, kan det godt være, at hun benytter sig af tricket med at bede om tilgivelse i stedet for tilladelse.

Anne, jeg kan godt lide at arbejde sammen med en primadonna som dig. Der er ikke så meget pis og ingen skjulte dagsordener. Du siger tingene ligeud, og man ved, hvor man har dig.

Jeg håber virkelig, at næste del af vores fælles skolehistorie kommer til at handle om et Kunst- og Designhus, og så håber jeg, at der bliver skrevet lidt længere frikvarterer ind, så vi kan nå at få afsluttet de samtaler, vi påbegynder 😉

Kærlig hilsen Gitte