Anton, Asger og debat-klubben!

Det er tirsdag aften, og klokken er 18.30. De fleste af efterskolens unge mennesker vil på denne tid træne, spille brætspil på lærerværelset eller kaste sig over nogle af deres lektier. Men ikke de unge, som jeg i aften er sammen med.  De er samlet i U1 for at have deres ugentlige debat-klub.

Inspireret af amerikanske ”debate clubs” og drevet af lysten til at argumentere, debattere, lytte og lade sig påvirke, har Anton Tornberg fra hus 4 og Asger Busch Jensen fra hus 2 startet et valgfag på Glamsbjerg Efterskoleskole. Hver tirsdag klokken 18.30 mødes de med deres hold på cirka 10 elever for at debattere aktuelle og vigtige emner. De har både behandlet emner som dødsstraf, aktiv dødshjælp, legalisering af hash, værnepligt, velfærdsbetaling, velfærdsregulering og ytringsfrihed. Herunder kommer de automatisk omkring en masse sideemner, og det hænder også, at de kommer ud af et sidespor, hvis det er interessant. Emnerne vælges ud fra aktualitet samt deltagernes ønsker. Nogle gange starter timen med et lille oplæg eller en gennemgang af emnet, så alle lige har en basisviden om det, de nu skal debattere.

Denne aften er der politik på programmet. Anton er medlem af konservativ ungdom, og han er tilhænger af konservativ liberalisme. Hans super gode ven Asger er også politisk aktiv. Han er marxist og medlem af ungdomskommunisterne. At de er rigtigt gode venner, men har vidt forskellige politiske holdninger, hjælper dem til at være mere åbne og lyttende overfor hinandens holdninger, når de debatterer.

Anton starter denne tirsdag med et oplæg om konservativ liberalisme. Han fortæller om troen på lighed, frihed og ret. Han mener ligesom sit parti, at menneskets rettigheder er guds-givne, og at man har ansvaret for sit eget liv. Han er meget engageret. Undervejs i sit oplæg kommer han også omkring fordommene omkring hans ideologi og parti, og han uddyber sine egne holdninger til ytringsfrihed, abort, legalisering af hash, forsamlingsfrihed og jagt. På det sidste slide står der: ”Angrib min ideologi”. Alle har spørgsmål til Anton. Et par stykker har rigtigt mange spørgsmål.

Herefter er det Asgers tur til at fortælle om sin ideologi og tilhørende parti. Som marxist mener han stadig, at det globale samfund er opdelt mellem proletariatet og borgerskabet. Han skelner mellem personlig, privat og kollektiv ejendom, og han mener ikke, at kapitalisme er bæredygtigt. Personligt står han inde for lighed for alle, ytringsfrihed, retten til frihed uden at det belaster samfundet, demokrati og retten til at have andelsdemokrati. Han afslutter med et ”skyd mig”, hvor der kan stilles spørgsmål, og man kan forholde sig kritisk til hans ideologi. Igen har alle spørgsmål. Nysgerrige, opklarende og kritiske spørgsmål. Og igen har nogle elever rigtigt mange spørgsmål.

Allerede før de unge mænd startede debatklubben som valgfag, debatterede de på livet løs. Det er bare rigtigt fedt, at det er sat i rammer, fortæller Anton og Asger. Der møder altid flere deltagere op, end der egentligt er tilmeldt valgfaget. Der er overvægt af drenge på holdet, men Asger og Anton forklarer, at drengene er mere diskussionslystne.

Rasmus Guldager er en af dem, der er med i debatklubben, og som er en meget aktiv hold-spiller. Han er særligt begejstret for den gang, hvor de debatterede aktiv dødshjælp og dødsstraf. De emner er vildt spændende, fortæller han. Han deltager i debat-klubben for at høre andres synspunkter og simpelthen også bare, fordi det er hyggeligt.

Emil Holme-Pedersen Nissen er også en glad og engageret deltager på holdet. Han fortæller, at han kommer fra en venstreorienteret familie, og at han måske nok har lidt fordomme om de højreorienterede. Dem får han nedbrudt her, og han får en bedre chance for at forstå kammeraternes holdninger selvom, at de nogle gange ikke matcher hans egne. Det vigtigste for Emil er, at debatten er civiliseret, og at den foregår i trygge rammer og et lille forum.

Asger og Anton fortæller, at de regner med at køre valgfaget resten af skoleåret. Måske vil de også lave noget paneldebat samt “satans fortalere”. Det er en god måde at få rusket op i egne holdninger på.

Da jeg til sidst spørger dem, om de er nørder på den fede måde, griner de begge. Det er de blevet kaldt før, og det har de det fint med.

Da jeg kører jeg hjem, tænker jeg, at samfundet og Danmark er i ganske gode hænder. Disse vildt engagerede unge mennesker med masser af holdninger, men som også er åbne og lyttende, skal nok tage sig godt af det hele. De er gode for demokratiet, og de er gode for vores samfund.

 

Katja Eva Klitgaard.