Besøg af Den Rytmiske Højskole

Rytmehøjskole besøger GFE

Tirsdag eftermiddag var Den Rytmiske Højskole fra det mørke og dystre Sjælland, nærmere bestemt Vig, på besøg hos eleverne på GFE.

De gav en 2,5 timer lang koncert med en masse forskellig musik. Der var både moderne og gammelt, dansk og engelsk, solo og band osv. Det var supergodt med den meget brede variation.

De var utroligt gode. Alle kunne finde ud af det, de lavede. Især på trommerne og keyboardet var der dygtige folk. Sangerne var også rigtig gode. Det var nogle fede bands, som optrådte.

Det var tydeligt at mærke på højskoleeleverne, at de havde et supergodt sammenhold. De pjattede og gjorde grin med hinanden under koncerten, og det gjorde det hele lidt federe. Især på et tidspunkt, hvor der var en lille pause, blev der fyret op for haj-jokesene. Haj-jokesene blev leveret ekstravagant fra en af højskoledrengene. Det var til stor glæde for tilskuerne.

Undervejs hørte vi også lidt om, hvordan det er at gå på en rytmisk højskole. Det var super spændende at høre om.

Peter Ingemann, GFE-reporter