Designlinjen på tur

Tirsdag den 24. marts var designholdet på ekskursion til Designskolen i Kolding. Her blev vi vist rundt af en 1. årsstuderende Maria der går på skolens nye Linje for Assessories. Marias baggrund for at gå på Designskolen er at hun er uddannet guldsmed og ønskede at bygge en designdel ovenpå.
På rundturen fik designeleverne indblik i hvilke udfordringer man får hvis man vælger at uddanne sig som designer på en designskole i Danmark. Vi var rundt på hele skolen og så de studerendes små arbejdspladser hvor de arbejder med deres projekter. Det var interessant at se og høre om hvordan de studerende i løbet af deres uddannelse samarbejder med virksomheder og anvender avancerede computerprogrammer samt 3-D printning som en naturlig ting. Der er mange der søger ind på Designskolen, kun 1 ud af 10 ansøgere kommer ind.
Efter rundvisningen på Designskolen var vi på Trapholt hvor vi fik en introduktion til den nye udstilling: Fetichism. Udstillingen tager udgangspunkt i de 100 hotteste navne på den internationale designscene, i fællesskab med vores rundviser Kirsten forsøgte designelever at drage paralleller til ting og personer i offentligheden i dag. Før vi tog hjem var der også lige mulighed for at kigge på resten af udstillingerne på Trapholt.

Mette Mule, billedkunstlærer

P.S. Udstillingen FETICHISM bliver anmeldt i Smagsdommerne tirsdag den 30. marts!