Downhill MTB på Stige Ø

Tirsdag 21. april var livsstilspiloterne på Stige Ø – det tætteste vi kommer på bjerge i Odense. Vi havde taget vores mountainbikes med, så hele eftermiddagen stod den på downhill mountain biking. De mange bakker bød på nedkørsler til alle niveauer, og flere af eleverne klarede selv de sværeste af nedkørslerne. I løbet af dagen fik eleverne mere fart på cyklerne, og flere fik luft under dækkene, da de kørte over hoppene. Vi havde en rigtigt god dag i solen på Stige Ø.