Ejvind Rosenvang tjekker ud efter 17 år som forstander på Glamsbjerg Fri-og Efterskole.

Først og fremmest skal jeg have et par såkaldte fjumremåneder, ligesom de unge, der har fjumreår. Jeg skal dog absolut ikke lave ingenting. Min drøm er blevet udlevet, og min familie har indrettet sig hele vejen. Nu passer Kim Larsens tekst godt til det sted, hvor jeg er i mit liv: “Jeg har prøvet mit, nu skal du prøve dit, kom så…” Måske skal jeg være rejseleder eller guide. Så kan jeg køre til Italien med en bus fyldt med pensionister, som skal ned og høre opera. Det kan også være, at jeg kan bruges til noget i Ghana nogle måneder. Det bliver sjovt at komme ned på fuld tid og lade lysten styre. Ledelse skal nogle andre tage sig af nu.

Ejvind vokser sammen med sine forældre og to brødre op i Ejby på Fyn, og hvis man vil have en forståelse af hans opvækst og barndom, skal man bare se den folkekære serie Matador. Bare Matador uden Maude. Ejvinds far ville være bankdirektør Varnæs, og hans mor ville være Katrine Grisehandler. Sådan forklarer Ejvind selv sin barndom. Hans far var selvsagt bankdirektør, men han var også formand for diverse bestyrelser og involveret i foreningsarbejde. Moderen var formand for husmoderforeningen. Begge forældre var aktive, frivillige kræfter, og de bidrog til det lokale samfund, hvor de var kendte ansigter. Ejvind husker sit barndomshjem som et åbent og venligt sted, hvor der altid var gæster. Altid sad der folk i køkkenet til en kop kaffe og en snak. Ofte en snak om den bridgeklub, som forældrene også drev.

Ejvind og hans brødre bruger det meste af deres barndom og ungdom på at spille fodbold, hvilket er Ejvinds første store passion. Alt tid og energi bliver lagt i fodboldklubben, hvor de tre brødre både er spillere, hjælpetrænere og med tiden også trænere.

Gymnasiet er en social tid fyldt med venner og fodbold. Derefter tager Ejvind på Idrætshøjskole i Århus, hvor han for første gang møder kostskolelivet/højskolelivet og de frie skoler. Det er kærlighed ved første blik. Ejvind er slet ikke i tvivl om, at det selvfølgelig er det, han skal. Det er den klassiske historie om en ung mand, der vækkes på et højskoleophold. En ung mand, hvis kærlighed til musik og de frie skoler vækkes.
Tænk sig, at der findes skoler, der ikke kun er kompetencegivende, men som er med til at forme og danne det hele menneske. Frøet er planet, og efter et år i Spanien som guide, søger Ejvind optagelse på den Frie Lærerskole i Ollerup, men han er for ung og mangler erfaring. I stedet starter han på Skaarup Seminarium og sideløbende med det, er han vikar på Øster Åby Friskole, hvor han møder Bent Rasmussen, som er en af de gamle kæmper for de frie skoler. Indtil nu har Ejvinds store passion været fodbold, men på seminariet vælger han musiklinjen, og musikken bliver herefter en vigtig grundsten i hans liv. Efter seminariet rejser Ejvind jorden rundt, og han bor også et halvt år på New Zealand.

Ejvind starter ansættelse på Ubby Fri- og Efterskole, hvor han er kombineret lærer, og han er med til at starte musiklinjen op. Sammen med familien flytter han efter fem år tilbage til Fyn, hvor han er med til at starte Glamsdalens Idrætsefterskole op, og de næste ni år udvikler han sin passion indenfor musik. Fem år som skoleleder på Rudme Friskole, bliver det også til.

Ejvinds egne børn skal begynde i skole, og familien vælger, at de skal gå på Glamsbjerg Friskole. Ejvind er begejstret for rummeligheden og tanken om, at forskellighed er vigtig. Skolen er indbydende med nutidige bygninger, æstetisk indretning og grønne arealer. Her tilbydes alle fag og ikke kun et snævert udvalg. Det dannende element er væsentligt. Der er et højt fagligt niveau, og en verden med stor forskellighed præsenteres.

Ejvind bliver en del af bestyrelsen, hvor han i mange år arbejder sammen med Bent Damsbo. Måske er de to mænd lige så forskellige som dag og nat, og måske er det derfor, at de supplerer hinanden så godt. Stillingen som forstander bliver ledig, og Ejvind søger den og får den i 2002.

Visionen som forstander er et ønske om at videreudvikle en velfungerende skole, ikke ændre den. Skolen står allerede som idealet på den rigtige skole. Ejvind er vild med kontinuiteten i Friskolen kombineret med Efterskolens spontanitet. ”Glamsbjerg Friskole er mine børns skole, og det blev mit livs skole”, fortæller Ejvind. Her kunne han videreføre højskoletanken, fortælletimer og sangtimer. Her kunne drømmen om at lave friskoleliv og højskoleliv udleves.

Glamsbjerg Fri-og Efterskole har en veletableret musiktradition. Efterskolen har musiklinjer, og Friskolen har musik som fag. Underviserne brænder for musikken, og flere af dem har været musikere fra spændende lande langt væk fra Danmark.
En af Ejvinds vigtige roller som forstander bliver at holde musikken i live ved morgensang og skole-arrangementer. Han spiller musik med forældre, elever og kolleger, og det bliver den røde tråd gennem hele karrieren.

I hvilken retning, har Ejvind så ført skolen? Han har sat et stort musikalsk aftryk på både dagligdag og arrangementer. Musicalion er ført videre og er blevet videreudviklet. Friskolen er blevet tredelt, så den nu består af tre selvkørende teams, hvor lærerne er specialiserede indenfor aldersgruppen i deres afdeling. Ejvind har skabt et trygt og udviklende arbejdsmiljø for 70 mennesker med meget forskellige baggrunde og interesser. På Glamsbjerg Fri-og Efterskole kommer rengøringspersonalet fx ikke om natten eller tidligt om morgenen, så man aldrig møder dem. De gør rent i normal arbejdstid side om side med elever og lærere, og det lader sig fint gøre. Skolen har gennemgået et større generationsskifte ledet af Ejvind. Cirka halvdelen af skolens lærere kom i pensionsalderen samme tid, så kunsten var at ansætte nye mennesker, der både kunne bevare kultur og traditioner samt tilføre nyt og videreudvikle. Det er lykkes.

Undervejs er visse fag blevet prøvefag, og så må man reagere på verden og omstille sig, fortæller Ejvind. Derfor er der heller ikke udarbejdet en langsigtet og fast plan for skolens udvikling. Til gengæld er der nedskrevet et solidt og reelt værdisæt, som man altid kan navigere efter i den meget dynamiske verden, som vi lever i.

Desuden er hele skolen gennemrenoveret. De fysiske rammer er meget vigtige for menneskers trivsel. Alt er udskiftet lige fra døre, lamper, gulve, møbler og vægge.

Ejvind fortæller, at han havde muligheden for at være spradebassen, som stod forrest på scenen, da han hele tiden havde kvalificerede og professionelle folk bag scenetæppet, som havde styr på forestillingen og dens forløb. Som forstander var han dermed synlig i dagligdagen, og han ledede skolen via tillid og tiltro.

Nu er det tid til at tjekke ud. Hvor Ejvind i sin barndom og ungdom var styret af fodboldklubbens kalender og spilleplan og i sit voksenliv var styret af Glamsbjerg Fri-og Efterskoles kalender og arrangementer, kan Ejvind og familie nu selv styre.

Katja Eva Klitgaard