Et anderledes forår

I starten af 2020 blev verden ramt af Covid-19. Derfor blev det et meget anderledes forår i skolens historie, og vi har bedt Katja skrive en række artikler om, hvordan det har set ud, set fra de forskellige afdelinger i skolen.

Efterskole i Coronaens tid

I alle årene i skolens historie har efterskolen haft besøg af det kommende skoleårs elever en dag i foråret, så eleverne kunne se GFE an og omvendt. Små frø til kommende relationer blev sået. Masser af information givet.

I år er alt anderledes. Ledelse og lærere har tænkt ud af boksen.

Kommende elever og deres forældre har fået tilsendt et link til en film, hvor Gitte og kontaktlærerne informerer og fortæller. De er blevet opfordret til at se den på samme tid, og derefter har kontaktlærerne ringet rundt til hver enkelte elev. Mødet på GFE har fundet en ny form, hvor målene stadig opfyldes. Nemlig at skabe kim til en relation mellem elev og kontaktlærer, samt informere om alle de mange ting, man skal vide, når man starter på Glamsbjerg Efterskole.

Den traditionelle afslutning har også været helt anderledes i år. Hvor man normalt er mange mennesker samlet i et rum, hvor der optrædes, holdes taler og synges, hvorefter alle kysser, krammer og græder, har man i år fundet en helt anden løsning. Ovenstående er måske netop opskriften på massiv Corona-smitte, så det var selvsagt en umulighed. Afslutningen blev holdt som et drive-in-arrangement, hvor forældrene sad i deres biler, og fra deres iPad eller telefon kunne de hoppe på et link, hvor forstander Henrik holdt afskedstale, eleverne fik årets efterskolemønt, køkkenets kogebog med holdets hofretter og en afskedssang fra alle medarbejderne.

Således finder gamle traditioner nye former, så efterskolens værdigrundlag og måder kan leve videre på trods af Corona.

For ledelsen har Corona også været lidt af en prøvelse. Kort efter hinanden kom tre store omvæltninger, som man skulle forholde sig meget forskelligt til. Ledelsen har brugt meget energi på deres medarbejdere, som også var utrygge og havde følelser, der skulle tages hensyn til. Nogle har gamle forældre, andre er tæt på særligt sårbare, og endeligt har mange af medarbejderne især i efterskolen små børn eller skolebørn, som der pludselig ikke var pasning til ude i samfundet.

Første store omvæltning var, da Danmark lukkede ned. Fjernundervisning og virtuel undervisning skulle organiseres og praktiseres. Denne lukning var et møde med en fager ny verden.

Næste omvæltning var forlængelse af nedlukningen, som blev lidt en presser, da efterskolens lærere stort set alle passede børn derhjemme. At skulle undervise eller passe egne børn samt online undervise efterskoleelever på samme tid, var svært foreneligt. De små gode ideer begyndte at gro. Mange savnede den sociale dimension. Hvordan er man sammen på en platform? Det er fx man gennem ’Bag kager med mig’, godnathistorier, ’Lad os gå en tur sammen’ og diverse quizzer.

Fjernundervisning har for nogle elever været rigtigt godt. De har fundet en form, hvor de bedre kan komme til orde og bevare koncentrationen. Andre har følt en afmatning og er blevet lidt passive, da de manglede den direkte, sociale kontakt.

Mange lærere har oplevet, at det er en stor udfordring at undervise, når man ikke kan mærke sine elever. Det er demotiverende, da det ofte er eleverne og lærernes samspil omkring mimik, kropssprog og verbale ytringer, der bærer motivationen.

Sidste fase var naturligvis genåbningen, som i friskolen startede med 0.-5.klasse. Her opløste man skemaet og kørte et fag om dagen, så eleverne havde færrest mulige lærere. Meget undervisning var udendørs, og fast håndvask, hyppigere rengøring og faste legegrupper blev hverdag. Den store og mere komplicerede genåbning kom 3 uger senere, hvor resten af friskolen og hele efterskolen skulle tilbage i folden. Dette blev udmeldt med ganske få dages varsel. Alle ventede længselsfuldt på ministeriets vejledning og regelsæt, men som alle andre var ministeriet presset, og cirkulæret lod vente på sig.

Da retningslinjerne endelig kom, gik man fluks i gang, men som altid er der meget stor forskel på retningslinjer og praksis, så især efterskolen kom ikke sovende til genåbningen.

Lærerne startede med at opdele efterskolen i familiegrupper på max 8 elever. Herefter fik man delt skolen op, så efterskoleelever og friskoleelever ikke skulle dele eller opholde sig i de samme lokaler. Undervejs måtte familiegrupperne justeres, så de gav mere mening i hverdagen.

Efterskoleelevernes skoleår har været opdelt i et ’før Corona’ og ’efter Corona’, og det er naturligt at forestille sig, at man kommer tilbage til livet ’før Corona’. Det gik heldigvis hurtigt for eleverne med at indse, at de nye former er mere eller mindre permanente.

Gitte Jørgensen fortæller om elevernes store evne til at omstille sig og fungere under helt nye former. Eleverne i efterskolen har været rigtigt gode til at nyde udelivet og fx bruge masser af tid på brætspil.

Fremadrettet har efterskolen via Corona også lært nogle ting, som de vil videreføre, når Corona en gang er ovre. Møder kan sagtens finde sted over Teams. Er en lærer forhindret i at møde fysisk op til et planlagt møde, kan vedkommende deltage over Teams. På den måde bliver man mindre afhængig af god logistik.

Praktiske ting som tilgængeligt håndsprit, hosteetikette og hyppig punktrengøring af kontaktflader bevares og føres videre ind i næste skoleår.

Virtuel undervisning skal ikke være en fast del af hverdagen, men den bør inddrages som en metode eller et element, da nogle elever har udbytte af metoden.

Afslutningsvist fortæller Gitte Jørgensen, at alle medarbejderne har været ualmindeligt seje, modige og omstillingsparate. I krisesituationer som denne kan vi især mærke det gode sammenhold på skolen.

’Vores næsten nye forstander, Henrik, har fået sig en ilddåb, men han har været rigtig god, og han har udvist overblik og ro’.

Af Katja Eva Klitgaard.

Vil du læse de andre artikler i serien, så klik ind på:

Et anderledes forår i Solhuset »

Corona-tanker fra overbygningen »

Hymne til TAP’erne på GFE »

Corona i børnehøjde »