Fantastisk vellykket musical

Så er vi på den anden side af en rigtig god uge. Efterskolen lavede, på en uge og en dag, en fremragende musical med skuespil, dans og masser af musik.

Fredag i forrige uge fik eleverne lærernes oplæg: Gud synes det går godt på jorden, og spørger Jesus om han ikke vil passe godt på det hele, mens Gud tager på fisketur. Det vil Jesus gerne og inviterer så vennerne til fest. Gud er væk i fem dage, hvilket svarer til 500 år på jorden. Ulykkerne er mange og Jesus bliver sendt ned med strenge ordrer om at rette op.

Det var oplægget og eleverne har så selv skrevet stykket ud fra det. Mandag morgen startede vi op med scenebyggere, rekvisitfolk, kostumesyere, dansere, musikere, teknik- og pr-folk og skuespillere og allerede torsdag var der generalprøve. Forestillinger for friskole og forældre fredag og lørdag.

Jesus mødte mange forhindringer, men alt ender heldigvis godt. Du kan se film med hvordan det skrider frem på GFE-tube 

Vi er på skolen meget imponerede over vores elevers engagement og selvstændighed. De fortjener alle stor ros for indsatsen.

Mikael, efterskolelærer,

IMG_9368bred