Gamle elever fortæller – I

Tanker ved afslutningen

Vi bad nogle af eleverne fra årgang 2015/2016 fortælle lidt om, hvad de havde fået ud af deres efterskoleår. Her kommer Malenes indlæg:

Jeg havde nok en lidt underlig start på efterskole. Jeg har altid, siden jeg gik i 7. klasse, hadet efterskole, fordi det var noget mærkeligt noget for mig. Men pludselig blev det en beslutning, jeg aldrig kommer til at fortryde.

Når man starter på efterskole, plejer man at have forventninger til et året, men jeg havde overhovedet ingen forventninger eller noget, fordi jeg valgte det lidt sent, men det har virkelig været det bedste for mig, for jeg skulle have startet på gymnasiet og følte mig langt fra klar til det. Jeg var ikke meget socialt anlagt, og det med at gå meget sammen med mange mennesker hele tiden. Det jeg har fået ud af året er, at jeg er blevet meget bedre i de fag, som jeg har haft svært ved, så efterskole har ikke kun gjort mig bedre i skolen, men også socialt er jeg blevet at jeg tør gå hen til mennesker, jeg ikke kender og snakke med dem, og det turde jeg ikke før.

Der sker også så mange sjove og underholdende ting, som giver et virkelig godt fællesskab. Venskaber du får på skolen hvor du kan have mange venner og ikke kun et par stykker. Du kan sagtens havde nogle tætte, men man skal også være åben over for andre.

Lærerne på skolen er virkelig de bedste, de kan være de seriøse lærere, men også være nede på jorden og vores niveau. De er lidt vores ”forældre”, men også vores venner.

Min fremtidsplan er, at jeg føler mig nu klar til gymnasiet og komme videre ud i livet og møde en masse mennesker. Efter efterskolen føler jeg, at jeg er blevet meget mere moden. At bo sammen med andre kan i starten være en udfordring, men jeg tænker, at jeg har haft nogle virkelig gode roomies, og man skal nok komme overens med hinanden. Man kommer til at opleve en masse ting sammen med andre, og det gør, at man kommer til at være tættere sammen, og efterfølgende vil man have en ekstra familie ud over den man har der hjemme.

Vi bor jo i elevhuse med piger og drenge sammen, og det er faktisk meget godt, fordi det er hyggeligere, at det er begge køn, der bor i et hus sammen og får dagen til at gå sammen.

Malene 2015/2016

IMG_2020