GFE – Nu med dykkercertifikat
Kunne du tænke dig at lære at dykke? – Så vælg GFE
Som noget helt nyt, vil GFE tilbyde dig dykning som et valgfag mod en egenbetaling på 2.000 kr. Du vil kunne tage dit eget dykkercertifikat, og dermed får du fri mulighed for at dykke efter dit efterskoleophold også.
Eftersom et efterskoleår handler om at opleve nye ting og udfordre sig selv, er dykning en fantastisk mulighed for lige præcis at gøre det. Læreren, Kristoffer, som kommer til at stå for det, er også super god til at lære fra sig. Han vil sammen med en anden instruktør hjælpe dig med at få dit certifikat. Kristoffer har dykket i 13 år, og han har dykket over det meste af verden.
Så det er et nemt valg: Tag imod udfordringen og vælg GFE! Så får du med garanti et fantastisk år, som også kan bruges til noget videre hen.
Peter Ingemann, GFE-reporter
Billederne herunder er fra en emnedag, vi havde som optakt til besøg af Andreas Mogensen. Vi prøvede at løse opgaver under vand, for at få en fornemmelse af, hvordan det må være at arbejde i vægtløs tilstand.