GFE til festival

Reportage: Glamsbjerg Efterskole på Askov Festival

DSC07427

Glamsbjerg Efterskole var tirsdag på Askov Festival ved den smukke jyske by, Vejen. Det var Askov Efterskole, som stod for arrangering af festivalen, og det gjorde de godt!

Der var 10 efterskoler med, og der var vi fra Glamsbjerg en af de heldige. Festivalen startede kl. 12, og allerede kl. 13 skulle Glamsbjergs band, United Wires, op på scenen. Deres første optræden foregik på Tårnscenen, som var den allerstørste. Der var i alt tre scener –  to udendørs med koncerter og én indenfor med forskellige musicalnumre som f.eks. Grease.

GFEs band, United Wires, startede med at spille numrene: Riptide, You know that I’m no good og Reckless Serenade. De gjorde det skidegodt, og tilhørerne var vilde med det! Selvom de forståeligt nok var en lille smule nervøse, var det slet ikke til at spore.

Efter den optræden var der lagt tid til, at GFE skulle op igen, så vi havde en masse tid til at gå rundt og høre noget musik og bare hygge. Der var en super god stemning på festivalpladsen, som i øvrigt var rigtig fin, og alle folk gik bare og hyggede. Der var mulighed for at købe en masse ting, bl.a. et badge, candyfloss, slik og meget mere. Designlinjen på GFE havde selv lavet nogle flotte lerfigurer, som de forsøgte at sælge.

Kl. 17.20 gik GFEs fantastiske band på igen – denne gang på Bøgescenen, som var lidt mindre end den før. Det havde dog ikke nogen indflydelse, og de fyrede den af igen. Denne gang spillede de: I see Fire, Domino og Criminal Mind. Det blev endnu engang vel modtaget, eftersom de gjorde det fantastisk.

Vi sluttede aftenen af med at grille. Kokkelinjen havde hjemmefra lavet kartoffelsalat og en masse forskellige andre salater. Grillmester Mikkel grillede pølser til os, og det hele smagte supergodt. Kl. 19.30 trillede bussen hjemad efter en utrolig god dag i Askov. GFE takker Askov for den utrolig gode festival.

Peter Ingemann, GFE-reporter