Henrik tjekker fuldt ind på Glamsbjerg Fri- og Efterskoles værdier

Det gør mig glad at være omkring børn, der fortæller om succeser og oplevelser. Børn gør mig glad. De gode historier fra medarbejderne, hvor man kan mærke deres begejstring, er også vigtige komponenter i dagligdagen. Børnenes liv med hinanden. Det narrative. At sanse stemningen.

Ordene ovenfor er Henrik Gräs’. Han er den nyse forstander på GFE. Vi befinder os på hans kontor ved hovedindgangen til Friskolen. Kontoret er stadig lidt tomt, men inden længe vil Henrik have sat sit eget aftryk på kontoret, lige som han inden længe sætte sit aftryk på Friskolens værdier og dagligdag.

Henrik har et langt og spændende CV med sig. Han er uddannet historiker ved SDU, hvor han også har uddannet sig i ledelse. På Humlebæk Lille Skole var han lærer og TR. Elleve år som lærer, viceforstander og konstitueret leder på Frøbjerg-Orte Friskole er det også blevet til, og senest har Henrik været team- og uddannelsesleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Undervejs har han dygtiggjort sig inden for ledelse og innovation.

Medarbejdere, ledelse og bestyrelse gjorde sidste skoleår et fint og omfattende arbejde for at finde den helt rigtige forstander for vores skole, og her er han så.

Hvad står Henrik for? Hvad tror han på? Hvor vil han føre vores skole hen?
I sin tale til medarbejderne nævnte Henrik blandt andet sine tanker om skolen som en del af samfundet. Skolen mødes af mange strømninger i samfundet, og det er vigtigt, at vi forholder os til hvilke af disse, vi vil være en del af. I en tid, hvor der tales rigtigt meget om uddannelse, er det vigtigt, at vi også taler om dannelse.

Børnene og de unge er vores kerneopgave, og hverdagens praktik er vores middel. Hvilke ønsker og drømme har vi for dem? Beror de på et åndsmæssigt afsæt eller på politiske strømninger? Hvor er aktualiteten i vores værdier? Har vi dem med os, eller skal vores tankesæt moderniseres og justeres? Vores unge mennesker skal kunne spejle sig i vores værdier og tankesæt. De må ikke opleve det som cementeret. Skolen skal bestå af en masse reflekterende fællesskaber i det store fællesskab.

Processen er en rejse sammen med medarbejderne på skolen, og her ønsker Henrik at være lyttende og søgende. Han vil gerne inspirere og inspireres, så fællesskabet kan forny sine værdier og tankesæt. Han vil inddrage medarbejderne i disse tankegange, for i Henriks optik er det meget vigtigt, at lærerne er opmærksomme på, hvor stor en betydning de har for de enkelte elever.

Henrik mener ikke, at man kan påtvinge børn og unge bestemte meninger og holdninger, men den enkelte medarbejder har så at sige sin egen fortælling, der kan virke inspirerende for børnenes nysgerrighed og motivation.

Vi skal være stærkt forankrede i vores værdier, og vi skal se børnene som de forskellige individer, de er. Forskellighed er meget værdifuldt, forklarer Henrik, og det gælder både skolens børn, unge og voksne.

I sin præsentation siger Henrik: ”Vi skriver på vores hjemmeside, at vi arbejder med situeret læring. Det situerede ligger både i børnegruppen, i de fysiske rammer inde og ude, udstyr som findes hér, men ikke på alle andre skoler nødvendigvis, og i samspil mellem børn indbyrdes. Men det ligger i høj grad også mellem børn og forskellige voksne, der har levet et forskelligt liv … fra andre voksne. Forskellighed er en nøgle.

Vi træder jo alle sammen ind i det rum for at have noget for sammen med børn og unge og andre voksne, som drømmer om bedre sameksistens i verden og meget andet. Det har vi uddannet os indenfor eller dygtiggjort os til, men det er uadskilleligt fra den stil, vi bærer som voksne. Det er vores personlige stil og forskellighed, som skal give vores profession næring”.

Henrik uddyber videre, at det egentligt er et meget grundtvigiansk synspunkt, og at vi hermed skal præsentere eleverne for alverdens former for leg, liv og livsformer, værdier og politik, kultur-, teknik- og natursyn og kundskaber, så vores børn og unge selv kan tage stilling og blive alt andet end kopier.

Der er ingen tvivl om, at Henrik er fuldstændig hjemme i de store tænkeres værker. Han snakker både på et praktisk og et filosofisk niveau. Jeg forestiller mig, at Henrik hele sit uddannelses- og arbejdsliv har reflekteret over, hvordan man bedst muligt laver skole, vuggestue, børnehave og SFO. Tanker og refleksioner er løbende justeret og tilpasset, da Henrik er elastisk, åben og søgende. For ham er det meget vigtigt, at alle de store tanker omgøres til praksis, så eleverne tager dét med sig ud i livet, som GFE gav dem. Det overordnede niveau skal være fuldstændigt forbundet til det praktiske niveau, så dannelsen udføres i praksis. Vores børn skal blive reflekterende og selvudviklende.

Hvorfor vil man være forstander?! Henrik siger, at et job som forstander har noget skabende over sig. ”Det er fuldt af liv, det er meningsfuldt, og så er det bare helt vildt vigtigt. Her snakker vi om værdier, der virkelig vil noget”. Mest af alt glæder han sig til at lære børnene at kende. Alle med kendskab til skoleverdenen ved, at et job som forstander ikke er et 8 til 4 job. Man er på arbejde på alle mulige og umulige tidspunkter, i weekender, om aftenen og ofte rejser man også med eleverne. Henrik vil udviske den skarpe linje mellem job og fritid, så livet i stedet opfattes holistisk. Så job og privatliv flyder sammen, og jobbet kan betegnes som ens kulturliv. Tingene vil flettes ind i hinanden og blive meningsskabende.

Til efterskolens ankomst fortalte Henrik eleverne om en særlig oplevelse på sommerens Heartland Festival. Oplevelsen hedder Kamasi Washington (Kvikke læser, bliv nysgerrig og googl ham). Washington gjorde indtryk med sætningen: ”Forskellighed er ikke noget der skal tolereres – det skal fejres.”

Katja Eva Klitgaard.