Kultur- og kompetencedag

Glamsbjerg Efterskole er samlet i foredragssalen. Cirka 92 elever. De er en broget flok, som de sidder der på de forskellige rækker. Her kan man virkelig tale om at hylde forskelligheden. De stikker ud i alle retninger. Højde, drøjde, hudfarve, tøjstil. Dog er man ikke et sekund i tvivl om, at denne flok af teenagere og unge mennesker er en gruppe. De er et fællesskab. Og bruger man lidt tid på at betragte dem, vil man hurtigt opdage, at der i deres gruppe er endnu flere fællesskaber. Der er fællesskaber af veninder, venner, folk med fællesinteresser og folk, der bor i samme hus. Gruppen er et festligt syn. Et livsbekræftende syn.

Flokken startede for knap tre uger siden. De er i fuld gang med at opbygge en fælles identitet. Det er ubevidste processer, som alle i fællesskaber er en del af. Mennesket og måske især unge mennesker ønsker som det mest naturlige at være en del af en gruppe, et fællesskab og dermed en identitet.
At samle så mange forskellige unge mennesker i en spændende alder og lade dem leve sammen, er en fantastisk opgave, men det kan også være en krævende opgave at sikre sig, at der er plads og rum til alle og deres forskelligheder.

Lærerne på Glamsbjerg Efterskole har arbejdet pædagogisk og på tværs for at gøre den proces så optimal som mulig.

Et nyt tiltag på efterskolen er, at eleverne i løbet af skoleåret kommer til at bo i tre forskellige elevhuse i løbet af året. Tidligere boede man i det samme hus hele året igennem. Verden og samfundet har ændret sig, så for at imødekomme den dynamik og fleksibilitet, skal eleverne lære at opbygge nye kulturer og identiteter i løbet af husflytningerne i årets løb. Det vil ruste dem til livet, og det vil skabe flere venskaber.

I dag afholder efterskolen kultur- og kompetence dag. Alle eleverne skal mødes med deres kontaktlærer på tomandshånd, så de kan lære hinanden dybere at kende. Husskift eller ej, så har eleverne den samme kontaktlærer hele året igennem.

I hvert hus bor der cirka 14 elever. Deres opgave i dag er at finde deres forskelligheder og lave en virtuel præsentation af disse. Derefter skal de gå på opdagelse i alle de ting, som de er fælles om. De skal sætte ord på de ting, og de skal definere deres huskultur. Hvilke ting gør de i fællesskab og for hinanden? Deres kultur skal udtrykkes i en video, som om aftenen skal vises i foredragssalen for alle de andre elever.

På min tur rundt i husene er det påfaldende, som eleverne allerede har fået en begyndende fælles identitet. De kender hinanden godt på trods af de kun knap tre uger.

Et hus griber opgaven an, så de på filmen vil vise deres forskellige roller i huset. De snakker åbent og leende om, hvilke roller de forskellige fjorten elever allerede har fået eller taget. En elev har husmoderrollen. Hun er god til at gøre det hyggeligt og samle folk i opholdsstuen. En anden elev er den morsomme, der altid kommer med positive kommentarer og kan få alle til at grine. Det understreges, at det ikke er en klovnerolle, men en i-godt-humør-agtig-rolle. Flere har roller som de arbejdsomme og kloge, der altid tager initiativ i skolearbejde. Nogle er de generte og tilbageholdende. Sådan er det formentlig i alle fællesskaber. Det interessante her er de unge menneskers evne til at sætte ord på det og være fuldstændigt åbne om det. De diskuterer, hvad man stiller op, hvis en ikke er glad for sin rolle og ønsker den omdefineret. Hvis man ændrer sig og udvikler sig i løbet af året, så er det jo ikke sikkert, at man forbliver genert og tilbageholdende, men vil de andres opfattelse af en så gøre, at man bliver lidt låst af sit image eller sin rolle. Gode modeller til løsninger drøftes.

Et andet sted er man ved at finde fællespunkter. De løber igennem, om alle er glade for træning, sodavand og en bestemt slags chips. Det er de ikke helt enige om. Til gengæld er de enige om udsagnet ’alt med måde’. Og de er fælles om, at de vil behandle hinanden ordentligt og med respekt. De vil være åbne overfor hinandens forskelligheder. De vil lave plads til hinanden og lade hinanden gro og udvikle sig. De vil mødes ugentligt uden lærere for at styrke deres fællesskab. Sådan et uformelt og hyggeligt husmøde.

Eleverne arbejder indtil middagsmaden. Derefter trænger de til at bruge kroppen, så alle husene gør rent på værelser og på fællesområderne. De snakker om indretning og om hvordan, at man kan gøre huset indbydende og hjemligt. Resten af dagen fortsætter samtalerne med kontaktlærerne og elevernes arbejde i opholdsstuen. Om aftenen mødes hele skolen og viser hinanden deres film om kultur og identitet.

Katja Eva Klitgaard.