Matematik-, Musik- og Teknologilærer søges

Glamsbjerg Efterskole søger lærer til Supermatematik og TekLinje

 

Elever, der er helt vilde med matematik, kan vælge Supermatematik i 10. klasse. Og elever, der er nysgerrige på teknologi, kan vælge vores TekLinje for et halvt eller et helt år ad gangen.

Kan du undervise i matematik i 10. klasse? Og brænder du for ny teknologi, har erfaring med fx 3D-tegning, robotteknologi eller programmering, er du måske den, vi søger.

Hvis du derudover kan spille til morgensang, undervise i guitar og rytmisk sammenspil, vil det være dejligt. Vi er også interesseret i at høre, hvad du ellers kan byde ind med, for vi har mange spændende (valg-)fag.

Som efterskolelærer kommer du desuden til at have tilsyn og indgå i huslærer- og kontaktlærerfunktion.

På Glamsbjerg Fri- og Efterskole bliver du en del af et engageret lærerteam, der brænder for deres fag og samtidig ser det som en vigtig opgave at være gode sparringspartnere for eleverne i deres faglige, personlige og sociale udvikling.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2021 og med løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Læs mere om efterskolen på www.gfeskole.dk og om friskolen på www.glamsbjergfriskole.dk

Du er også velkommen til at kontakte viceforstander Gitte Jørgensen på 23 41 67 12

Der er ansøgningsfrist 18. juni 2021 kl. 12, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler 22.-23. juni. Vi modtager ansøgninger pr. mail til kontor@gfeskole.dk