Mit år på Glamsbjerg Efterskole

Ditte fra hus 5 fortæller her om sit år på Glamsbjerg Efterskole.

For to uger siden fremlagde jeg foran 100 mennesker, og jeg nød det. Jeg har også været til eksamen, og det var en stor fornøjelse. Jeg har fået rigtigt mange venner her, og jeg ved allerede nu, at jeg har fået mindst to venner for livet, fortæller Ditte fra hus 4.

Sådan har det ikke altid været. Ditte er blevet mobbet siden 1.klasse, og det gjorde, at hun var angst for at fremlægge og i det hele taget sige noget foran andre. At være sammen med andre i det sociale rum, var også noget, der var rigtigt svært. Alle de ting har ændret sig i løbet af det sidste år. Mine lærere her på Glamsbjerg Efterskole fandt hurtigt ud af, at jeg var nervøs og utryg ved at fremlægge. De tvang mig ikke til at prøve, men de lod mig heller ikke bare sidde i klassen uden at deltage. I stedet blev jeg mødt, hvor jeg er, så jeg kunne starte med at fremlægge og præsentere fagligt stof i meget små bidder, og i en mængde, som jeg selv kunne holde til. Hvis jeg pludseligt fik mod på det klokken otte om aftenen, kunne jeg bare gå på lærerværelset og finde en lærer at fremlægge for. På den måde fik jeg mere og mere mod, og nu kører det bare. Lærerne er meget forstående, og de er gode til at lave et miljø, hvor det er okay at være nervøs, og der er ingen, der griner ad en. Jeg har altid været meget dygtig fagligt, men jeg er blevet meget bedre til at kommunikere, og på den måde kan jeg bedre udtrykke og vise min faglighed.

Faktisk var jeg verdens mest introverte person, da jeg startede her, men det har også ændret sig. Jeg nyder nu at tale om mig selv, altså fortælle om mig selv, og jeg nyder at være social og sammen med de andre dagen lang. Hvis jeg har brug for ro, så er der masser af steder på skolen, hvor jeg kan være mig selv og finde socialt overskud. Noget af det sjoveste har været, at jeg har fået nogle venner, som jeg aldrig troede, at jeg kunne få et nært venskab med. Udenfor efterskolen er der jo rigtigt mange kliker, og der er nærmest en kultur for, hvilke unge mennesker, der går sammen. Sådan er det slet ikke her. Alle kan tale med alle, og her sætter man pris på, at alle er forskellige. Både med hensyn til interesser og vores faglige og boglige måde er vi dybt forskellige, men så supplerer vi hinanden rigtigt godt. Jeg har fået nedbrudt vildt mange fordomme.

En anden ting, som har haft særlig stor betydning for mig, er forholdet til lærerne. Alle lærerne er også dybt forskellige, men på den måde ved man, at der altid er en, som man har kemi med og man kan tale med. Lærerne går ikke kun op i lektier og grammatik. De er lige så interesserede i at lære os rigtigt at kende, og det er vigtigt for dem, at vi trives. Hvis man fx har uoverensstemmelser med sin roomie, så går huslæreren ind i det, og hvis det er nødvendigt, skifter man værelse eller eventuelt hus. Vi rejser jo med lærerne, og vi er på mange udflugter sammen, så man lærer hinanden at kende på en helt anden måde. Om aftenen hygger vi på lærerværelset med brætspil og andre hjemlige ting.

At et efterskole-år svarer til syv almindelige år, er fuldstændigt rigtigt. Jeg er også blevet mere selvstændig, og jeg har fået et bedre forhold til min lillebror. Jeg tør slet ikke at tænke på, at året snart er forbi. Det er helt uvirkeligt.