Norge 2016/2017. Glamsbjerg Efterskoles sidste tur til Geilo
Lidt vemodigt når man har været med mange gange. Men det var Glamsbjerg Efterskoles sidste tur til Norge. Næste år er rejsemålet for lejrskolen Zanzibar i Østafrika. Så der er meget at trøste sig med.
Vi havde en supergod tur med masser af gode oplevelser og hygge. Det har de to efterskolelever Thea og Laura skrevet et lille stykke om. Der er også en del gode billeder og Mikkels film fra turen.
Mvh. Mikael
Thea og Laura skriver:
Lejrskolen i Geilo 2017
Den 21. januar 2017, drog Glamsbjerg efterskole årgang 16/ 17 på den årlige skitur til Norge. Busturen tog godt og vel 15 timer. De blev brugt på både kortspil, film, musik og hyggesnak.Vi ankom til Oens Turistcenter i Geilo kl. 8 om morgenen d. 22.
Vi var blevet indkvarteret i ni hytter, som vi fik nøglerne til ved ankomst.
Vi fik 1 time til at gøre os klar, og kl. 9, blev vi alle hentet med en bus, som kørte os til Slaatta Skicenter.
Da vi ankom til bjerget, fik vi alle udleveret ski/ snowboard. Det hele var lidt et kaos, og det tog godt og vel 1-times tid det hele.
For nybegynderne begyndte skiskolen kl. 11.30, og for de lidt mere øvede kl. 13.30.
Der var mange der synes, at skiskole var kedeligt, men tiden gik heldigvis hurtigt, når man kunne grine lidt af hinanden.
Alligevel udviklede alle sig utrolig hurtigt, og kom hurtigt væk fra børnebakken.
Om aftenen skulle hver hytte, selv stå for at lave aftensmad. Alle hytter havde fået en flyttekasse fyldt med mad og tilhørende madplan.
Hver morgen skulle hver hytte hente morgenbrød og mælk kl. 08:00 i receptionen.
Hver aften kl. 20:00 skulle hele efterskolen mødes til opsummering af dagen. Til mødet skulle der kåres Snublekongen, Dagens ven, Ja-hatten og Dagens kvaj.
De to første dage på ski, skulle vi alle sammen stå på bjerget Slaatta. Tirsdag og onsdag, kunne man selv vælge, om man ville stå på Slaatta, eller et andet bjerg ved navn Geilolia.
På begge af bjergene, var udfordringerne rimelig meget det samme, men på Geilolia var pisterne længere, og man slap for at køre op og ned hele tiden.
Torsdag aften ved 18-tiden, begyndte vi den lange bustur hjemad. Ca. Kl. 21, holdte vi ind ved en McDonald’s. Før alle havde fået bestilt deres mad og var tilbage i bussen, gik der hurtigt en time.
Vi var tilbage på skolen fredag d. 27 januar kl. 07.30.
Vi spiste morgenmad/ brunch kl. 08.00, og holdte en samlet evaluering af turen.
Kl. 09.00 gik næsten alle i seng, og sov til kl. 13, og kl. 13.30 måtte man tage hjem på weekend.
Selv om der var mange, der var skeptiske ved tanken om kulde og skitur, endte alle alligevel med at have en hyggelig og uforglemmelig tur.
Laura og Thea, Efterskolelever