Nyt ansigt på skolen

Mit navn er Signe Fabricius Hansen. Jeg er 28 år og kommer oprindeligt fra Sydfyn. De sidste 8 år har jeg boet i København, men vendte sidste år tilbage til Fyn for at læse på Den frie Lærerskole. Jeg er årspraktikant fra Den frie Lærerskole hvor jeg har linjefagene Dansk, Musik, Friluftsliv og Håndværk/Design.

Jeg er musikinteresseret, elsker at synge, og når jeg skal være fysisk aktiv elsker jeg cykel- og vandreture. Jeg er uddannet Multimediedesigner og har et lille smykkebrand. Derudover kan jeg godt lide at bruge mine hænder til større og mindre projekter. Jeg glæder mig meget til at tilbringe dette skoleår på Glamsbjerg Fri- og Efterskole.