Sammenhold og fællesskab i Bengtfors 2007/2008
Vi havde på mange måder en dejlig tur. Meget solskin og ingen regnvejr. Mange og lange sejlture. Utroligt flot kammeratskab og sammenhold på turen.
Men to af holdene var udsat for en hård test allerede den første dag. Det var Allan og Torbens hold og Mette og Mikaels hold.
Fredeligt kom vi sejlende og manglede kun en ½ kilometer til aftenens lejrplads. Nogle små sorte skyer med et mærkeligt slør neden under kom os i møde, og vi troede, at vi måske fik en smule regn.
Det gjorde vi ikke. Vi fik vind. Meget hurtigt steg vinden i styrke, bølgerne voksede og det gjorde problemerne også. På Mette og Mikaels hold klarede tre kanoer sig ind til lejrpladsen med hårdt arbejde og kunne fra søbredden følge de andres vanskeligheder. Resten blev blæst langt ned af søen og måtte søge ly rundt omkring ved bredderne. Alle måtte yde mere, end de troede de kunne, for at holde kanoerne på kursen og søge ly.
Pludselig forsvandt vinden lige så hurtige den kom, og de sidste kanoer kunne følges til lejrpladsen, hvor de andre ikke havde vidst deres levende råd. Stor var gensynsglæden og vi nåede lige at få vindskjulene op og lave aftensmad inden det blev mørkt.
Første dag havde været lige lidt for anstrengende. Men masser af sammenhold fra start.
Om torsdagen mødtes alle holdene i Krokviken og kunne berette om dramaet til de tre hold der havde været i læ, da vinden kom.
Som forsøg To Kamerafilm Med Martin 6 og Kristina 4, der kan noget med en kæp!