Startdag på efterskoleåret
På denne startdag måtte vi sætte ekstra stole ind i spisestuen for årgang 17/18 mødte meget talstærkt op. Det hele starter med et kæmpe ryk-ind på parkeringspladsen, hvor forstander Ejvind tager imod. Så bæres mængder af bagage i husene, hvor huslærerne er klar til at tage imod.
Alle taskerne når ikke at blive pakket ud med det samme, for kl. 15 er der kaffe med taler og gode råd til elever og forældre. De sidstnævnte fik at vide, at de skulle køre senest kl. 16.30, så der var mange afskeder, nu den unge for alvor flytter hjemmefra. Vi havde en dejlig og hyggelig startdag, selv om det danske sommervejr ikke hjalp til.
Vi glæder os rigtigt meget til at lære den nye årgang at kende.