Tale af Cecilie og Laura

Tale til de andre elever ved efterskolens afslutning

På efterskolens sidste aften havde to af pigerne en overraskelse til hele holdet. Det var Laura og Cecilie, der havde skrevet en en flot tale til alle de andre. Det var en tale, der både rummede alvor og humor.

 

Cecilie:

Tænk engang, for et år siden sad vi alle første gang sammen til formødet. Vi var alle super nervøse og spændte på, hvad vi gik ind til.

Vi startede som fremmede, så blev vi venner, og nu er vi endt som en kæmpestor familie, spredt ud over hele landet.

Laura:

Vi startede ud på Helnæs, hvor det var super grænseoverskridende og akavet at skulle snakke med mennesker, som man slet ikke kendte, men lidt efter lidt begyndte vi at knytte venskaber, og der er mange, der sidder her i dag, som har knyttet super tætte venskaber og måske oven i købet fundet kærligheden.

Cecilie:

Jeg har i løbet af dette år lært meget om mig selv. Jeg har lært at tackle svært situationer, og jeg har lært at være taknemmelig for det gode. I løbet af året er jeg blevet mere selvsikker, og jeg har virkelig fået opbygget troen på mig selv.

Jeg ved, jeg ikke kunne have gjort det uden jer, for dér hvor jeg kommer fra, er jeg vant til, at folk dømmer én rigtigt hårdt.

Her er det anderledes. Jeg har på intet tidspunkt følt mig dømt, og det er jeg virkelig glad for. Jeg har gennem hele året følt mig tryg i jeres selskab, og jeg har på intet tidspunkt været bange for at sige noget.

Igennem året er jeg også blevet mere selvstændig, og jeg har lært, at der er en masse ting, som jeg faktisk sagtens kan klare selv.

Jeg er mig selv super taknemmelig for, at jeg startede på GFE, for ellers havde jeg ikke lært jer dejlige mennesker at kende. Der sidder rigtigt mange iblandt jer, som jeg er blevet utroligt tæt med, og som jeg aldrig vil bytte for noget. Vi har haft vores øjeblikke, hvor vi har skændtes, men det hele er altid blevet godt igen, fordi vi er en familie, og vi kan håndtere små problemer. Jeg vil komme til at savne hver og en rigtigt meget. Jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag uden jer. Vi har boet sammen i 10 måneder, og det er super mærkeligt, at vores veje skilles i morgen. Alle har en speciel plads, og der er ikke nogen, jeg vil komme til at glemme. Jeg håber inderligt, at vi vil kunne holde kontakten mange år endnu, for I betyder hver især rigtigt meget for mig.

Laura:

Inden jeg startede på GFE, var jeg en genert pige, der ikke troede på sig selv. Jeg valgte at tage på efterskole, fordi jeg havde brug for, at folk så anderledes på mig. Der er nok mange, der ikke vil tro på det, jeg har sagt ind til videre. Men det er, fordi I har givet mig lov til at folde mig ud og vise hvem jeg er. Det har hjulpet på mit selvværd at have sådan nogle skønne venner som jer; at være tryg på en skole, ikke at være bange for en kommentar, at man kan komme om morgenen i sit grimmeste tøj uden at have gjort noget ud af sig selv, og så alligevel bliver man accepteret!

Jeg tror, jeg kan snakke for mange piger, når jeg siger, at hold nu kæft hvor er det dejligt ikke at skulle lægge makeup hver søndag. Og hold nu kæft, hvor er jeg heldig, for på denne skole holder man sgu’ af hinanden.

Lige nu står jeg og kigger på jer og vil ikke have, at skoleåret skal være omme. For hold kæft, mand, hvor kommer jeg til at savne hver og en. Prøv at kig jer omkring; i mine øjne er det en helt speciel familie, jeg ser! En familie, jeg altid vil kunne ringe eller skrive til, en familie, jeg ved, der vil være der, og en familie, der ikke bliver glemt.

Laura og Cecilie:

Tak for i år, – det har været det bedste år nogensinde. Der er så meget at kunne savne: Davids grin, Lineas og Martines vandkampe, Arians dårlige sangstemme, Fammers skæve pandehår, Tuans skæve øjne, Villas’ krøller, Jonas’ skiftende hårfarve, Jeppes skiftende damer, og ikke mindst resten af dette års lærere og elever.