Talentshowet – 2015
Glamsbjerg Efterskoles årlige talentshow blev et brag af en aften med en masse talenter, som vi ikke vidste vi havde, der pludselig kom til udfoldelse. I ordet talent ligger, at det ikke kun er sang og musik, man kan optræde med. Og der blev da også mange kategorier med dans, smidighed, spisning af Mars-barer!, kortkunster, mærkelige lyde og selvfølgelig sang – og musiknumre.
De fem dommere var ikke på en let opgave, da de skulle korte deltagerantallet ned til 6 efter første runde. Men det gjorde de og de 6 optrådte igen. Så gik alle i spisestuen og her fik alle lov til at stemme ved at lægge bønner i nogle skåle med deltagernavnene. Herefter talte dommerne op og vinderne blev udpeget.
Endelig skal der lyde en tak til Mads og Peter som fik os alle gennem showet på flot og professionel vis.
Her er Peter og Mads, der er ved at byde velkommen til showet.
Alvoren er ved at gå op for de fem dommere. Det bliver i høj grad dem, der bestemme udfaldet af aftenen.
Vi er et stykke inde i “Spis så mange Mars du kan”. Den suveræne vinder Karoline (7 stk!) sidder i midten og ser afslappet ud, mens Sarah og Lasse er ved at miste pusten.
Elise er mere smidig end de fleste og slog knuder på sig selv.
Mette spiller “Let it go” på flyglet.
De to værter elsker tøj og skiftede kostume ustandselig. Her dog i afslappede badekåber.
Lasse (der har fået det bedre efter Marskonkurrencen) viser korttricks for dommerne.
Så springer de to værter ud som dragqueens. Det var populært blandt publikum.
Vittus bag flyglet med “Glade jul”.
Lasse har mange talenter. Her med “underlige lyde”. De vandt nu ikke.
Ja, så har de skiftet igen. Det er lidt svært at beskrive.
Pludselig er værterne en del af konkurrencen. Sammen med Lasse (og Morten på bas) får vi en flerstemmig udgave af “For the Longest Time”.
Mads skifter tøj endnu en gang og griber Mette i en forrygende cha-cha-cha.
Der er virkelig også fart over feltet med Astrid og Mette i en Mash-Up af “Walking the Sunshine” og “Wake Me Up Before I Go-Go”.
Så skal der stemmes og alle liner op for at få “stemmebønner”.
PÅ trediepladsen Mette og Mads med deres stilsikre cha-cha-cha.
På andepladsen Peter, Mads, Lasse og Morten for den flotte fortolkning af “For the Longest Time”.
Og de totalt suveræne vindere Mette og Astrid, der fik rigtig mange stemmer for deres flotte dansenummer.