TekLinjen på tur

TekLinjen har i dag været på tur til Als. Første stop var Danfoss i Nordborg. Vi blev budt velkommen i receptionen af vores rundviser Chrestine Hermansen. Hun startede med at fortælle lidt om Danfoss’ forretningsområder og produkter. Derefter så vi 2 film: én kort film om virksomhedens grundlægger og derefter en lidt længere film om hvor Danfoss’ produkter bruges. Derefter fik vi rundvisning i produktionen af køleventiler. Vi fik set masser af produktionsrobotter. Inden frokosten fik vi en tur i Danfoss’ paternoster, som tog os op på direktionsgangen og det store mødelokale.

Efter en dejlig frokost i virksomhedens kantine, gik turen til byggepladsen, hvor Alsik er under opførsel. Alsik er et højt (70 m) hotel, konference- og wellness center. Carls far (Christian), som er projektleder på byggepladsen, viste os rundt. Vi kørte op på 18. etage i en udvendig materialeelevator. Her var vi nogle, der var et godt stykke over vores comfort-zone :-)
Der var en fantastisk udsigt, og nogle var endda helt oppe på toppen af taget. På vej ned – her tog vi trapperne -, gjorde vi holdt på nogle af etagerne, hvor Christian fortalte om byggeriet. Man har på nuværende tidspunkt bygget i 2 år og det tager endnu et år før alt står færdigt.

En fantastisk og lærerig dag :-)