Vil du med til Zanzibar?

Med GFE til Zanzibar fra skoleåret 2017/2018

På GFE ser vi forskellighed er en styrke. Vi rejser ud i verden for at forstå os selv igennem mødet med andre og for at sætte turbo på fagligheden i hverdagen og på linjerne.

Motivation, begejstring og positive oplevelser af egne evner er omdrejningspunktet, og efter et år på GFE tør du træde frem og springe ud i livet.

En tur til Zanzibar giver dig mulighed for at komme ud og mærke verden. Turen er fyldt med masser af oplevelser, både fagligt, personligt og socialt, – og ikke mindst igennem mødet med mennesker fra en anden del af verden og deres kultur.

Zanzibar er en ø, der ligger ud for Tanzanias kyst. Vi bor på en dansk højskole, som vi også samarbejder med om planlægningen af vores tur.

På Zanzibar vil vi have fokus på:

  • Din linje: Hver linje kommer rundt på Zanzibar med oplevelser og aktiviteter, der har udgangpunkt i linjens indhold.
  • Sprog:  Vi bruger engelsk, men snuser også lidt til swahili.
  • Naturen: Zanzibar en helt unik natur, der skal opleves.
  • Samskabelse: Vi skal ud og møde de lokale kulturer og traditioner. Sammen skaber vi nye venskaber, fede oplevelser og gode minder, der holder resten af livet.

Turen er inkluderet i skolepengene. Du skal bare komme med dit gode humør og en kuffert fuld af drømme om eventyr.

PÅ GFE har du også muligheden for også at tage dykkercertifikat i DK, og derefter bruge det i Zanzibars krystalklare grønne vand.