Valgfag

Valgfag på efterskolen


– Psykologi, boksning, guitar og meget mere

Hvert år tilbyder vi en række forskellige valgfag, som du vælger for et kvart år ad gangen. Hvor mange valgfag, der er plads til på dit skema, afhænger af dine øvrige fag. Nogle af valgfagene har vi hele året, andre er kun på programmet i et enkelt kvartal. Her er en række eksempler på vores valgfag:

Psykologi

Psykologi

I valgfaget psykologi bliver du klogere på dig selv og dine medmennesker. Vi arbejder bl.a. med hjernen, de store psykologer, gruppepsykologi og kommunikation, og derigennem er det målet, at du får en større forståelse og respekt for menneskers forskellighed.

Boksning

Glamsbjerg Fri Efterskole - Plads til alle

Hvis du har lyst til at lære om god og alsidig fysisk træning, og hvis du har lyst til at svede, er du velkommen på bokseholdet. I boksning tager vi udgangspunkt i klassisk boksning med teknik, koordination, balance og fysisk grundtræning.

Guitarundervisning

Elev spiller musik på Glamsbjerg Efterskole

En del af vores elever kan spille et instrument i forvejen. Andre er begyndere og vil rigtigt gerne lære at spille guitar. Både begyndere og øvede kan vælge guitarundervisning, for I bliver inddelt på mindre hold efter niveau. Hvis du vil være god, skal du være indstillet på at øve en del i din fritid.

Tekstilværksted/Håndarbejde

kost efterskole

I tekstilværkstedet kan du dyrke dine kreative sider og blive dygtigere inden for flere af fagets områder. Vi arbejder fx med tøjdesign, strik, genbrug, broderi og syning i utraditionelle materialer. Du er selvfølgelig også velkommen til at bruge lokalet i din fritid.

Filosofi

filosofi-1

Valgfaget filosofi er for elever, som kan lide at undre sig, at blive udfordret og blive klogere på sig selv, verden og de andre. Vi læser lidt, undrer os meget, og vi snakker og diskuterer – nogle gange så det slår gnister. Vi beskæftiger os med livets store spørgsmål og dilemmaer. Du får viden om filosofiske tænkere og retninger, og du bliver bedre til at reflektere over livet og tilværelsen, samtidig med at du udvikler din evne til at forholde dig kritisk, analysere og argumentere.

Beachvolley

Beachvolley på Glamsbjerg Efterskole

Beachvolley er både for begyndere og øvede. Det er en social sport, der styrker fællesskabet og udvikler dine samarbejdsevner, din koncentration og dine reaktions- og koordinationsevner, samtidig med at du forbedrer din fysiske form. Vi træner teknik og forskellige slagtyper, for spillet bliver sjovere, når du kan nogle grundlæggende bevægelser og slag. Derudover er der rig mulighed for at grine, svede og lege, for øvelser og spil foregår altid sammen med de andre på holdet.

Økonomi for unge

Økonomi for unge på GFE

Vil du undgå at havne i luksusfælden? Så skulle du måske vælge Økonomi for unge. Valgfaget hjælper dig med at få styr på begreber som fx fradrag, trækprocent og renter og giver dig kendskab til konsekvenserne af forskellige økonomiske handlinger. Du lærer at lægge et budget, og du lærer hvilke farer, du skal være særligt opmærksom på at styre udenom i økonomijunglen, så du forhåbentligt bliver i stand til at træffe nogle fornuftige økonomiske valg i fremtiden.

Dykning

Dykning

Kunne du tænke dig at blive uddannet dykker med eget certifikat?
GFE vil gerne introducere dig til den fantastiske verden, der venter under overfladen.

Der er en egenbetaling på 2.500 kr. for at tage SSI’s grundkursus på GFE i samarbejde med Rødme Dykkercenter.

Vi optager højest 18 elever på dykkerholdet, og det er efter først-til-mølle-princippet, hvis du kan leve op til adgangskravene, som bl.a. er at kunne træde vande i 10 minutter og kunne svømme 200 m på 10 minutter.

Når kurset er gennemført, får du dit internationale certifikat, som giver dig mulighed for at købe eller leje dykkerudstyr, dykke fra charterbåde og på dykkercentre samt dykke selvstændigt uden instruktør rundt omkring i verden.

SSI´s grundkursus er opdelt i tre dele: teori, øvelser i svømmebassin samt fire dyk i åbent vand.

Forløbet:

  • På skolen vil én af de lærere, du kender godt hjælpe dig igennem den svære teori.
  • I Glamsbjerg har vi adgang til svømmehal og friluftsbad, så de første gange du er under overfladen, foregår det i sikre omgivelser.
  • Vi skal selvfølgelig også ud og bruge vores certifikater, så der er 2 havdyk inkluderet i prisen.

Løb dig glad

Løb på efterskole

Løb er både for nybegyndere og øvede. Vælger du løb, kan du lægge grunden til gode motionsvaner. Du får udfordringer, der passer til det niveau, du er på, når du begynder.

Glamsbjerg Løbeklub holder til på vores skole, så du har også mulighed for at løbe med løbeklubben 1-3 gange om ugen, hvad enten du er nybegynder eller øvet. Du har selvfølgelig også mulighed for at deltage i nogle af de løb, som løbeklubben deltager i.

Nørdmatematik

Sammenhold på efterskolen

Valgfaget er et gymnasieforberedende kursus i matematik, men der er plads til alle, som kan lide faget. Det er altså ikke en forudsætning, at du er dygtig til matematik. Der er god tid og udfordringer til alle. Til dem, der gerne vil snuse til gymnasiematematikken, er der førstegradsligninger, trigonometri og eksponentialligninger, vi arbejder med. Til andre, der gerne vil have nogle områder frisket op, er det ofte emner som ligninger, brøker, reduktion og algebra, der vælges, men det planlægger vi sammen efter dine ønsker.

Lektiecafé

Lektiecafé på Glamsbjerg Efterskole

Du kan vælge lektiecafé som valgfag 1-2 gange ugentligt, hvis du ikke har andet på skemaet på det pågældende tidspunkt. Vælg lektiecafé, hvis du godt kan lide at lave lektier sammen med andre, hvis du ofte har brug for hjælp til lektierne, eller hvis du synes, det er rart at have en fast tidspunkt til lektielæsning. Der er også lektiecafé på lærerværelset hver aften i stilletimen. Her kan tilsynslærerne og eventuelt dine kammerater hjælpe dig med lektierne.

Mountainbike

Mountainbike

Glamsbjerg Efterskole er nabo til et stort skovareal. Skoven, andre naturområder og mountainbikebaner i lokalområdet danner rammen for vores mountainbike-ture. Skolen råder over en række nye og toptunede mountainbikes, som giver dig rig mulighed for at komme ud i naturen. Du har selvfølgelig også mulighed for at tage din egen mountainbike med i undervisningen

Foto & Film

Kan du lide at tage billeder og filme, og vil du gerne lære forskellige fototeknikker, samt redigering? Så er valgfaget Foto & Film noget for dig.
Vi skal være efterskolens fotografer og tage billeder og filme livet på efterskolen, både i hverdagen, ved arrangementer og på ture og lejrskole.
På valgfaget lærer du forskellige fototeknikker med et digitalt spejlreflekskamera samt film- og billedredigering.