Forældredag og uddannelsesmesse

Lørdag den 7. marts holdt vi forældredag som afslutning på efterskolens opgaveuge. Forældrene blev inviteret til informationsmøde om de afsluttende prøver, og derefter kunne de opleve resultaterne af 9. klassernes projektopgaver og 10. klassernes DOSO’er ved en slags uddannelsesmesse i gymnastiksalen, hvor eleverne havde lavet boder og udstillinger for at kunne præsentere deres projekter.

Der var mange spændende projekter, og forældrene var rigtigt gode til at stille spørgsmål til eleverne, så snakken gik livligt.

Efter frokost var der mulighed for en travetur i skoven, battleball i gymnastiksalen eller familiespil på lærerværelset, og så sluttede vi en hyggelig dag af med kaffe, æblecrumble og fællessang.

Her kan du se flere billeder fra forældredagen »